Conferize A/S udsender årsrapport for 2017


Selskabsmeddelelse Nr. 3/2018
København, 8. marts 2018


Conferize A/S udsender årsrapport for 2017



Bestyrelsen for Conferize A/S har i dag godkendt den reviderede årsrapport for 2017 og i overensstemmelse hermed offentliggøres regnskabsmeddelelsen indeholdende de væsentligste oplysninger fra årsrapporten.
  
Resumé
  
Udviklingen i Conferize A/S er i 2017 forløbet som planlagt. Selskabet blev introduceret på Nasdaq First North, udviklingen af den næste version af Event Management Softwaren skrider planmæssigt frem og opbygningen af organisationen i nye lokaler går som som planlagt.

I 2017 realiserede Conferize A/S et underskud på 4,1 mio. kr. Underskuddet kan henføres til selskabets fortsatte udviklingsaktiviteter, omdannelse til aktieselskab i foråret og den strategiske rådgivning i forbindelse med børsnoteringen. Selskabet er fortsat i udviklingsfasen og eftersom den første basale prototype af Event Management Softwaren tilbydes gratis til markedet med henblik på at manifestere Conferize i markedet, har omsætningen i 2017 været lav.

Strategien virker. Ved udgangen af 2017 var antallet af eventorganizers på platformen mere end 4.500 - mere end en fordobling siden årets start.

Det er fortsat ledelsens vurdering, at omsætningen som følge af selskabets strategi vil være beskeden frem til 2019-2020 og at der i de kommende 3-5 år ikke vil blive genereret et positivt driftsresultat.

Ved udgangen af 2017 udgjorde de likvide midler 28,1 mio. kr. Det er selskabets vurdering, at selskabet har tilstrækkelig arbejdskapital og likviditet til at gennemføre selskabets udviklingsplaner frem til primo 2019. Det er fortsat vurderingen, at næste generation af Event Management Softwaren bliver lanceret i løbet af 2018.

Conferize A/S er i løbet af 2017 flyttet til nye lokaler. Rekrutteringen til Conferize og opbygningen af organisationen går over al forventning og selskabet formår lokalt og globalt at rekruttere erfarent talent, bl.a. fra etablerede tech virksomheder. Ved udgangen af 2017 var der 18 medarbejdere, heraf 8 arbejdende fra andre lande.

Bestyrelsen og direktionen i Conferize A/S vurderer, at året 2017 har været tilfredsstillende. CEO, Martin Ferro-Thomsen udtaler:
  
"Vi er kommet rigtigt godt i mål med vores ambitioner for 2017. Vi har fået opbygget den helt rigtige organisation med det rette team, og vi har skaffet den nødvendige likviditet til første del af rejsen. Vi har oplevet mere end en fordobling i antallet af eventorganizers på vores platform - og det vel at mærke baseret på en pilotudgave af vores produkt, der kun indfrier en mindre del af forventningerne. Efter 2017 kan vi kort sagt konstatere, at vi nu har de muskler, der skal til for at ramme plet med vores koncept i markedet."


Hovedtal for 2017

I det følgende præsenteres de af revisor reviderede hovedtal for 2017.

 

Resultatopgørelsen, kr.

   2017 2016
Nettoomsætning   8.865 21.788
Andre driftsindtægter   - 39.702
Vareforbrug   (309.941) (289.575)
Andre eksterne omkostninger   (2.719.729) (919.971)
Bruttoresultat   (3.020.805) (1.148.056)
Personaleomkostninger   (1.933.496) (140.601)
Af- og nedskrivninger   (25.872) (20.000)
Driftsresultat   (4.980.173) (1.308.657)
Andre finansielle omkostninger   (268.637) (1.632.481)
Resultat før skat   (5.248.810) (2.941.138)
Skat af årets resultat   1.118.661 553.449
Periodens resultat   (4.130.149) (2.387.689)



Balancen ultimo, kr.

   2017 2016
Immaterielle anlægsaktiver   15.427.164 8.642.156
Materielle anlægsaktiver   109.157 -
Finansielle anlægsaktiver   224.725 50.400
Anlægsaktiver   15.761.046 8.692.556
Tilgodehavender   3.502.224 1.313.048
Likvide beholdninger   28.077.726 1.172.370
Omsætningsaktiver   31.579.950 2.485.418
Aktiver i alt   47.340.996 11.177.974
Egenkapital   40.967.295 2.577.063
Hensatte forpligtelser   701.000 326.959
Gældsforpligtelser   5.672.701 8.273.952
Passiver i alt   47.340.996 11.177.974



Egenkapitalopgørelsen ultimo, kr.

   2017 2016
Egenkapital primo   2.577.063 (5.267.617)
Kapitalforhøjelse   45.394.501 10.232.369
Fondsaktier   456.924 -
Egenkapitalomkostninger   (2.874.120) -
Øvrige egenkapitalposteringer   (456.924) -
Overført til reserver   - -
Periodens resultat   (4.130.149) (2.387.689)
Egenkapital ultimo   40.967.295 2.577.063



Pengestrømsopgørelse, kr.

   2017 2016
Pengestrømme vedr. primær drift   (4.860.197) 711.437
Pengestrømme vedr. drift   (4.248.721) 140.643
Pengestrømme vedr. investeringer   (7.094.362) (4.093.512)
Pengestrømme vedr. finansiering   38.248.439 4.367.168
Ændring i likvider   26.905.356 414.299
Likvider primo   1.172.370 758.071
Likvider ultimo   28.077.726 1.172.370



Aktierelaterede nøgletal Ultimo *

   2017
Indre værdi pr. aktie   3,21
Resultat før skat pr. aktie   (0,32)
Antal aktier i alt   12.777.215

* Conferize var et anpartsselskab ved udgangen af 2016, hvorfor der ikke er sammenlignelige tal.




Årets resultat
Bestyrelsen anbefaler på den kommende ordinære generalforsamling, at årets underskud på 4.130.149 kr. overføres til egenkapitalen.


Offentliggørelse
Årsrapporten for 2017 er tilgængelig på invest.conferize.com.


Halvårsregnskabet for 1. halvår 2018 udsendes den 21. august 2018.


Ordinær generalforsamling
Ordinær generalforsamling afholdes d. 18. april 2018 kl. 15.00 i Conferizes lokaler i Sølvgade 38F, st.


Der udsendes kun indkaldelse via e-mail til de aktionærer, der har registreret deres e-mail på selskabets investorportal eller direkte til selskabet. Dagsorden mv. vil blive offentliggjort via Nasdaq First North og vil endvidere kunne findes på invest.conferize.com senest 14 dage før generalforsamlingen.

 

Conferize A/S, cvr. nr. 34472742, Sølvgade 38E, 1., 1307 København K.

Certified Adviser
Selskabets Certified Adviser er BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab (CVR-nr. 20222670), Gert Mortensen, Havneholmen 29, DK-1561 København V, tlf. +45 39 15 52 00.

Investorkontakt
Søren Dalsgaard Hansen, CFO i Conferize A/S, +45 31 21 17 26  // ir@conferize.com

Attachment:

http://www.globenewswire.com/NewsRoom/AttachmentNg/7a2c30e5-fc46-4a57-99d7-f4f80450159e


Attachments

Selskabsmeddelelse 03 2018 - Conferize Årsrapport 2017.pdf