Investeringsforeningen Multi Manager Invest - indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling 14. december 2018


Ekstraordinær generalforsamling i

Investeringsforeningen Multi Manager Invest

afdelingerne

Japan og Japan Akk.

Europa og Europa Akk.

USA og USA Akk.



Investeringsforeningen Multi Manager Invest, afdeling Japan, Japan Akk. Europa, Europa Akk. USA og USA Akk. afholder ekstraordinær generalforsamling fredag den 14. december 2018 kl. 10.00 hos Nykredit, Kalvebod Brygge 1 - 3, 1780 København V.


Dagsorden

  1. Fusion af foreningens afdeling Japan med afdeling Globale Aktier SRI i Investeringsforeningen Nykredit Invest
  2. Fusion af foreningens afdeling Europa med afdeling Globale Aktier SRI i Investeringsforeningen Nykredit Invest
  3. Fusion af foreningens afdeling USA med afdeling Globale Fokusaktier i Investeringsforeningen Nykredit Invest
  4. Fusion af foreningens afdelinger Japan Akk. og Europa Akk. i Investeringsforeningen Multi Manager Invest
    1. Under forudsætning af godkendelse af ovenstående fusion foreslås vedtægtsændring af vedtægternes § 6, stk. 4, hvorefter afdeling Europa Akk. ændrer navn til Globale Aktier SRI Akk., ligesom afdelingens investeringsområde ændres til globale aktier
    2. Under forudsætning af godkendelse af ovenstående foreslås afdeling Globale Aktier SRI Akk. flyttet til Investeringsforeningen Nykredit Invest, idet det bemærkes, at bestyrelsen for Investeringsforeningen Nykredit Invest har accepteret at ville modtage afdelingen
  5. Bestyrelsen foreslår ændring af vedtægternes § 6, stk. 2 - afdeling USA Akk., hvorefter afdelingen ændrer navn til Globale Fokusaktier Akk., ligesom investeringsområdet foreslås ændret til globale aktier
    1. Under forudsætning af godkendelse af ovenstående forslås afdeling Globale Fokusaktier Akk. flyttet til Investeringsforeningen Nykredit Invest, idet det kan oplyses, at bestyrelsen for Investeringsforeningen Nykredit Invest har accepteret at ville modtage afdelingen.
  6. Bestyrelsen foreslår, under forudsætning af Finanstilsynets godkendelse af de foreslåede fusioner, at afdelingerne Japan, Japan Akk. Europa og USA afnoteres på Nasdaq Copenhagen A/S.
  7. Eventuelt


Det fuldstændige forslag til vedtægtsændringer, fusionsplaner og -redegørelser kan findes på foreningens hjemmeside nykreditinvest.dk eller fås ved henvendelse til Nykredit Portefølje Administration A/S.


Bestilling af adgangskort til generalforsamlingen kan indtil 5 bankdage før generalforsamlingen ske ved henvendelse til foreningens kontor, Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København V eller på tlf. 44 55 91 10.


Stemmeret på generalforsamlingen kan alene udøves for de andele, som 1 uge forud for generalforsamlingen er noteret på vedkommende investors navn i foreningens register over investorer.



København, den xx. november


Bestyrelsen for

Investeringsforeningen

Multi Manager Invest

Vedhæftet fil


Attachments

Indkaldelse_Nasdaq