Halvårsrapport 2018/2019 for perioden 01.07.2018 – 31.12.2018
Koncernens hovedaktiviteter
Koncernen består af moderselskabet Odico A/S samt datterselskabet Odico Formworks ApS.
Selskabets aktivitet indenfor Robotic Solutions omfatter udvikling, fremstilling og afsætning af avancerede robotteknologiske løsninger til bl.a. byggeindustrien. Teknologiplatformen - et koncept kaldet ’Factory-on -the Fly’ - baserer sig på standard industrirobotter i sammenhæng med egenudviklet software, skæreværktøjer og håndteringsudstyr.
Odico driver endvidere, i forretningsenheden Odico Formworks, en ordrebaseret projektforretning med intern anvendelse af den udviklede teknologiplatform til bearbejdning i forskellige materialetyper.
Udviklingen i aktiviteter og økonomiske forhold
Koncernen har i perioden 1. juli 2018 – 31. december 2018 opnået en nettoomsætning på 1,4 mio.kr.
Nettoomsætningen i 1. halvår har været betydeligt højere end i samme periode året før om end lavere end forventet på nuværende tidspunkt. Grundet et højt aktivitetsniveau forventer ledelsen fortsat at indfri forventningerne for året med en omsætning i niveauet 7 mio.kr.
Odico A/S har pr. 10. december 2018 indgået aftale om leverance af den første ”Factory on the fly” til dansk kunde i byggebranchen. Ordren indgår i forventningerne til året, hvorfor den ikke ændrer på den samlede forventning til koncernens omsætning.
Det samlede halvårsregnskab for Odico A/S koncernen viser et underskud før skat på 3,9 mio.kr. hvilket er lavere end samme periode året før.
Selskabets resultat er præget af den planlagte udbygning af organisationen, således at Odico A/S har fået den nødvendige platform til at håndtere den forventede vækst.
Selskabet har i den forbindelse afholdt planlagte engangsomkostninger.
På baggrund af resultatet for 1. halvår forventer selskabet fortsat et underskud før skat på 6 – 8 mio.kr. for regnskabsåret 2018/19.
Forsknings- og udviklingsaktiviteter
Selskabet har i 1. halvår 2018/2019, som planlagt, udbygget sine investeringsaktiviteter i udviklingen af forretningsenheden Robotic Solutions.
Hovedtal
DKK
| Periodetal | 01.07.2018-31.12.2018* | 01.07.2017-31.12.2017* | Egenkapitalforklaring | 01.07.2018-31.12.2018* | 01.07.2017-31.12.2017* | |
| Nettoomsætning | 1.380.140 | 945.347 | Egenkapital primo | 27.578.968 | 1.150.653 | |
| Resultat før finansielle poster | -3.955.776 | -254.961 | Reguleringer | 635.944 | - | |
| Resultat før skat | -3.951.137 | 103.233 | Overført via resultatdisponering | -3.094.313 | -261.637 | |
| Egenkapital ultimo | 25.120.599 | 889.016 | ||||
| Aktiver i alt pr. 31.12. | 31.153.574 | 7.018.765 | ||||
| Egenkapital i alt pr. 31.12. | 25.120.599 | 889.016 | ||||
| Pengestrømsopgørelse: | Aktierelaterede nøgletal: | 31.12.18* | 31.12.17* | |||
| Pengestrøm fra drift | -5.808.587 | -166.557 | Antallet af aktier pr. 31.12 | 13.409.091 | - | |
| Pengestrøm til investering | -1.298.625 | - | Resultat før skat pr. aktie | -0,29 | - | |
| Pengestrøm fra finansiering | 635.944 | - | ||||
| Pengestrøm i alt | -6.471.269 | -166.557 | Indre værdi pr. aktie pr. 31.12 | 1,87 | - | |
| Børskurs pr. aktie pr. 31.12 | 18,93 | - | ||||
| Likvide beholdninger primo | 27.846.411 | -1.708.524 | Markedsværdi pr. 31.12 | 253.834.093 | - | |
| Likvide beholdninger ultimo | 21.375.142 | -1.875.081 | ||||
| Likvide beholdninger kan specificeres som følger: | ||||||
| Likvide beholdninger | 21.375.142 | 6.486 | ||||
| Driftskredit | 0 | -1.881.567 | ||||
| * Ej reviderede tal | ||||||
Bestyrelsen
Bestyrelsen består af:
Jens Munch-Hansen, formand
Niels Kåre Bruun
Lars Christiansen
Bestyrelsesbeslutninger
Der er i perioden ikke truffet principielle beslutninger bortset fra, hvad der fremgår af de meddelelser, som allerede er udsendt via First North.
Selskabets aktiebesiddelser i virksomheden
Odico A/S ejer ikke aktier i selskabet.
Bestyrelsen og direktionens direkte og indirekte aktiebesiddelser i selskabet
Anders Bundsgaard, 32,17% (4.312.500 stk.)
Asbjørn Søndergaard, 15,23% (2.041.667 stk.)
Jens Munch-Hansen, 10,88% (1.458.333 stk.)
Certified Adviser og dennes medarbejderes direkte og indirekte aktiebesiddelser i selskabet
Certified Adviser har ingen aktier i selskabet.
Næste regnskabsmeddelelse
19. september 2019 – Årsrapport for regnskabsåret 2018/19.
Yderligere information kan fås ved henvendelse til:
Anders Bundsgaard, anders@odico.dk
Selskabets adresse:
Odico A/S
Peder Skrams Vej 5
5220 Odense SØ
www.odico.dk
Certified Adviser:
Ernst & Young P/S
Christian Ejlskov Hansen
Englandsgade 25
5000 Odense C
www.ey.com
Vedhæftet fil