Pressemeddelelse:
Nettoline i Esbjerg genåbner med ny konceptbutik
Efter ombygning åbner Nettoline Esbjerg en nyrenoveret og større konceptbutik med de nyeste køkken- og badløsninger.
Nettoline i Esbjerg måtte for 15 måneder siden flytte i midlertidige lokaler, da butikken blev totalskadet efter en brand i nabobygningen på Stenhuggervej. Nu er forretningen genopbygget og fremstår som en ny og større konceptbutik med de nyeste køkken- og badløsninger.
Fredag den 3. maj holder Nettoline Esbjerg genindvielse af butikken i de tidligere lokaler på Stenhuggervej 2 i Esbjerg, Som et led i renoveringen er butikken blevet udvidet til 325 kvm., og facaden udskiftet. Indvendigt er lokalet blevet nyrenoveret og opdateret med mange nyheder:
”Forretningen fremstår nu som den moderne konceptbutik, som vi ønsker at implementere i kæden. Resultatet er blevet en stor gevinst for Esbjerg-butikkens udtryk,” siger adm. dir. Erik Theill Christensen, Nettoline.
Nettoline Esbjergs indehaver, Per Nielsen, ser frem til at byde indenfor i de nye omgivelser:
”Vi er meget tilfredse med den nye indretning, hvor køkkenerne præsenteres flot. Vi tror derfor også, at vores kunder, både private- og erhvervskunder, vil tage godt imod det,” siger Per Nielsen.
Det personlige køkken
Siden Erik Theill Christensen tiltrådte som adm. dir. for Nettoline i efteråret 2018, har han arbejdet med at effektivisere produktion og logistik på fabrikken i Aulum bl.a. for at udnytte synergien ved at indgå i Skandinaviens tredjestørste køkkenkoncern, TCM Group A/S.
Samtidig udvikles et nyt koncept for personlige køkkener i høj kvalitet til en pris, som alle har råd til. Køkkener sælges gennem et omfattende forhandlernet som tre servicepakker: Gør-det-selv, samlede elementer leveret fra fabrikken og samlet levering af elementer inklusiv montering hos kunden
På butikssiden er kæden inden for det seneste år udvidet med fire Nettoline-butikker i henholdsvis Silkeborg, Aarhus, Hillerød og Nykøbing Falster.
Om Nettoline A/S
Nettoline A/S, der er et datterselskab i TCM Group A/S, fremstiller køkken, bad og garderobeinventar på egen fabrik i Aulum, hvor der er ansat ca. 80 medarbejdere. Produkterne sælges som fladpakkede eller samlede skabe til primært DIY-forbrugere og mindre håndværkere via et selvstændigt net af forhandlere i Danmark, Norge og Sverige samt webshops. Yderligere oplysninger på www.nettoline.dk.
Billeder:
Nettoline genåbner i Esbjerg med en større og opdateret konceptbutik. (PR-foto: Nettoline)
Teamet hos Nettoline i Esbjerg - fra venstre Thomas Jepsen, Per Nielsen og Helge Kjeldsen – ser frem til at vise den nye, opdaterede butik (PR-foto: Nettoline)
Yderligere information:
TCM Group A/S: Administrerende direktør Ole Lund Andersen., TCM Group A/S,
Tlf.: (+45) 97 43 52 00
Administrerende direktør Erik Theill Christensen, Nettoline A/S, Tlf: (+45) 40 32 78 64
Vedhæftet fil