Copenhagen Capital A/S skal hermed afgive periodemeddelelse for 1. kvartal 2019. Selskabet offentliggør ikke finansiel information som en del af periodemeddeleler.
Driften af ejendommene forløber som forventet. Selskabet har i periode arbejdet med:
- Ejendommen Finsensvej 78, 2000 Frederiksberg blev erhvervet pr. 1. marts 2019 med driftsmæssig virkning fra 1. januar 2019.
- Som de første har Copenhagen Capital hjemtaget ’Grønne realkreditobligationer’ til belåning af ejendommen Finsensvej 78, 2000 Frederiksberg. De ’Grønne realkreditobligationer’, der er udstedt af Realkredit Danmark, er målrettet finansiering af klimavenlige ejendomme. Ejendommen på Finsensvej 78 er en af de første kontorejendomme i drift, der er blevet DGNB Guld-certificerede i Danmark.
- Byggeriet af 18 ungdomsboliger på ejendommen Heimdalsgade 39, 2200 København N forløber planlagt og forventes færdige i løbet af 2. halvår 2019.
- Der er igangsat etablering af 2 taglejligheder på Ewaldsgade 6, 2200 København N.
- Organisationen er blevet styrket yderligere med nyansættelser, og tilpasset i forhold til realisering af ambitionerne i forretningsplan VISION2020.
Der forhandles løbende om køb af ejendomme, og der forventes at blive indgået aftaler om køb af 1-3 ejendomme i løbet af 2. kvartal 2019.
Copenhagen Capital A/S fastholder forventninger om et resultat for 2019 på mellem 9 og 12 mio. kr. før værdireguleringer af selskabets ejendomme, regulering af gæld til markedsværdi og skat.
”Selskabet har et stærkt team af ejendomsspecialister, der er styrket yderligere med nyansættelser, hvorfor selskabet er godt rustet til realisering af den lagte forretningsplan i VISION2020 med et balancemål på 1.000 mio. ultimo 2020” udtaler bestyrelsesformand Henrik Oehlenschlæger.
”Sælgerne har fortsat høje prisforventninger til deres ejendomme, men vi oplever, at forhandlingen af ejendommene genoptages efter en ’modningsperiode’, hvorfor vi er fortrøstningsfulde på at finde attraktive ejendomme, der lever op til vores rentabilitetskrav” udtaler administrerende direktør Lars Falster.
Med venlig hilsen
Copenhagen Capital A/S
Administrerende direktør Lars Falster
Telefon: +45 70271060
Email: lf@copenhagencapital.dk
Vedhæftet fil