BoStad A/S - Poul Steffensen fratræder som administrerende direktør for BoStad A/S koncernen og William Kanta bliver udpeget som ny direktør


BoStad A/S meddeler i dag, at Poul Steffensen d.d. har meddelt bestyrelsen, at han ønsker at fratræde som administrerende direktør for BoStad A/S koncernen senest den 31. december 2019 for at tiltræde et nyt job.

William Kanta bliver udpeget som direktør i BoStad A/S og vil i samarbejde med administrerende direktør Poul Steffensen varetage ledelsen af selskabet for at sikre kontinuitet frem til Poul Steffensens fratræden.

Poul Steffensen har siden maj 2014 været ansat i BoStad A/S (tidligere Admiral Capital A/S) og har i perioden fungeret som administrerende direktør.

William Kanta fortsætter som bestyrelsesmedlem i BoStad A/S, hvor han blev valgt på den ekstraordinære generalforsamling den 20. maj 2019. William Kanta er endvidere partner i den europæiske investeringsbank, Catella, der er specialiseret inden for ejendomsbranchen.


Aarhus, den 12. juni 2019
På selskabets vegne


William Kanta                                 
Bestyrelsesmedlem                         


Kontaktperson:
Eventuelle henvendelser vedrørende selskabsmeddelelsen rettes til selskabets bestyrelsesmedlem William Kanta på telefon + 45 3134 3983.

Vedhæftet fil


Attachments

Selskabsmeddelelse 2019-16 - Direktørskifte