FastPassCorp øger dækningsbidrag med 11% for 1. halvår 2019.


Resumé Delårsrapport for 1. halvår 2019

FastPassCorp A/S har i første halvår af 2019 realiseret en stigning i dækningsbidraget på 11% sammenlignet med sidste år og et underskud før skat på DKK 87.000 hvilket er DKK 434.000 bedre end for samme periode i 2018.

Tilgang af nye kunder i USA og Nordeuropa bekræfter den stigende interesse i FastPass Enterprise i de udvalgte markeder. Med tilgang af KMD som MSP-partner i Danmark, åbnes der for en fortsat udbygning af vores position i Danmark.

Udbyttebetaling og produktudvikling har negativt påvirket udviklingen i likviditet. Debitorbeholdning er vokset med cirka MDKK 1,2 til MDKK 3,7. I juli måned er modtaget ca. 1 MDKK fra debitorer.   I 2018 solgte selskabet egne aktier og havde derved et likviditetstilskud på ca. MDKK 0,8, som ikke er gentaget i 2019.

Vi har i første halvår forberedt og udbygget vor organisation for at indfri de strategiske vækstmål. WEB og Digital marketing har fået tilført 3 nye medarbejdere, og vi har etableret kontor i Manilla Philippinerne som basis herfor. Pr 1. juli er hovedkvarteret flyttet fra Kongens Lyngby til Søborg, og der er dermed skabt plads til at understøtte den planlagte vækst.

 [Selskabet fastholder forventningerne til helåret om omsætningsfremgang og et resultat på niveau med 2018. Omsætningsforventningen indeholder imidlertid stadig en væsentlig andel af omsætning fra nye kunder, og er dermed forbundet med usikkerhed.]

Hovedtal for FastPassCorp A/S første halvår 2019 fremgår af vedlagte fuldstændige meddelelse


Vedhæftet fil


Attachments

270819 FN5 Halvårsresultat_v1.4