Børsmeddelelse nr. 23.2019, Delårsrapport 1-3. kvartal 2019
SmallCap Danmark A/S’s bestyrelse har d.d. behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar – 30. september 2019, hvorfra følgende kan fremhæves:
Resultatet for perioden 1-3. kvartal 2019 er på -0,8 mio. kr. før og efter skat. For 3. kvartal 2019 var resultatet på -1,0 mio. kr. før og efter skat.
Indre værdi var d. 30. september 2019 9,9 kr. pr. aktie. Ultimo 2018 var indre værdi 20,1 kr. pr. aktie. Der er i 2019 udloddet udbytte på 10 kr. pr. aktie.
Selskabets egenkapital var d. 30. september 2019 37,2 mio. kr., som var sammensat af likvider m.m. på netto 12,1 mio. kr. samt aktier i Rias A/S for 25,1 mio. kr.
Efter opkøb ejer Strategic Investments A/S 60% af aktiekapitalen og stemmerettighederne i SmallCap Danmark A/S. Strategic Investments A/S har oplyst at selskabet ønsker at videreføre bestræbelserne på salg af SmallCap Danmark A/S’ børsplatform.
På en ekstraordinær generalforsamling d. 25 september 2019 valgtes ny bestyrelse. Den nye bestyrelse er identisk med bestyrelsen for Strategic Investments A/S og består af Katja Nowak Nielsen, Lars Stoltze og Peter Ott som formand.
SmallCap Danmark A/S forventer i 2019 driftsomkostninger i størrelsesordenen 4 mio. kr. mod en tidligere forventning om driftsomkostninger i størrelsesordenen 5 mio. kr. Baggrunden for ændringen er bl.a. det aflyste udbud af aktier i Rias A/S.