Copenhagen Capital A/S – Periodemeddelelse 3. kvartal 2019


Copenhagen Capital A/S skal hermed afgive periodemeddelelse for 3. kvartal 2019. Selskabet offentliggør ikke finansiel information som del af periodemeddelelser. 

Driften af selskabets ejendomme har i perioden forløbet som forventet. Igangværende opførsel af 18 ungdomsboliger på taget af Heimdalsgade 39, 2200 København N og etablering af 2 nye tagboliger på Ewaldsgade 6, 2200 København N forventes afsluttet omkring årsskiftet 2019/2020. 

Der er i perioden foretaget 4 ejendomsakkvisitioner i København 

  •  Niels Hemmingsens Gade 4, 1153 København K (overtagelse 1. august 2019)
  •  Læderstræde 11A og 11B, 1201 København K (overtagelse 30. september 2019 i delt ejerskab)
  •  Frederikssundsvej 11, 2400 København NV (overtagelse 4. september 2019)
  •  Stavangergade 6, 2100 København Ø (overtagelse 1. oktober 2019).

Som led i den løbende tilpasning af selskabets ejendomsportefølje er ejendommen Peder Hvitfeldts Stræde 15, 1173 København K solgt med overdragelse 1. november 2019. Ejendommen er solgt til en højere pris end den bogførte værdi. 

Der er i perioden udstedt 4.219.046 stk. 8% Copenhagen Capital A/S 2022/204 præferenceaktier og 500.000 stk. Copenhagen Capital A/S stamaktier i forbindelse med henholdsvis købet af Niels Hemmingsens Gade 4, 1153 København K og udnyttelse af warrants. 

Efter regnskabsperiodens udløb er det i en rettet emission besluttet at udstede 14.400.001 stk. 8% Copenhagen Capital A/S 2020/2024 præferenceaktier, som en del af realiseringen af selskabets ambitioner i forretningsplan ’Vision 2020’ med en målsætning om en balance på 1 mia. kr. ved udgangen af 2020. Copenhagen Capital A/S har i år foretaget 5 akkvisitioner, og færdigudviklet vil akkvisitionerne bringe koncernbalancen over 800 mio. kr.  

Copenhagen Capital A/S fastholder forventningerne til 2019 om et resultat af primær drift mellem 8,0 – 11,0 mio. kr. før værdireguleringer af selskabets ejendomme, regulering af gæld til markedsværdi og skat. Der forventes en positiv værdiregulering af ejendomme. 

For 2020 forventes der et resultat af primær drift mellem 11 – 14 mio. kr. før værdiregulering af selskabets ejendomme, regulering af gæld til markedsværdi og skat. 

Selskabet har i dag udnævnt regnskabschef Nikolaj Kjeldgaard Jørgensen til økonomidirektør i Copenhagen Capital A/S. Nikolaj Kjeldgaard Jørgensen, der er revisoruddannet i Deloitte, har været ansat siden 1. januar 2019 med ansvaret for regnskab, IT samt ejendomsadministration af egne og fremmede ejendomme. 

”Vi er rigtige glade for samarbejdet med Nikolaj Kjeldgaard Jørgensen, der i den korte ansættelsesperiode har gennemført et kvalitetsløft af den løbende rapportering og optimeret processerne i regnskabs- og økonomifunktionen, hvorfor en udnævnelse har været naturligt for os” udtaler adm. direktør Lars Falster, Copenhagen Capital A/S og fortsætter ”det er vigtigt for selskabet, at vi kontinuerligt kan tiltrække og fastholde talentfulde medarbejdere i relation til realisation af selskabets ambitioner”. 

Med venlig hilsen

Copenhagen Capital A/S
Adm. direktør Lars Falster
Telefon: +45 70 27 10 60
Email: lf@copenhagencapital.dk

Vedhæftet fil


Attachments

Periodemeddelelse 3. kvartal 2019
GlobeNewswire