NNIT og Bang & Olufsen indgår aftale om cloud-ydelser


Pressemeddelelse

NNIT og Bang & Olufsen indgår aftale om cloud-ydelser

13 års samarbejde fortsætter, når Bang & Olufsen flytter sin it-infrastruktur i skyen for at styrke sin automatisering og agile skalerbarhed.

København, 4. december 2019 – NNIT indgår partnerskab med Virsabi med fokus på life sciences industrien og danske produktionsvirksomheder.

Virksomheden, der i forvejen er kunde i NNIT, flytter en stor del af sin it-infrastruktur ud i Microsoft Azure og overgår til cloud-drift. Ifølge aftalen skal NNIT tage sig af Bang & Olufsens cloud-transition og gennem de næste fem år fortsat hjælpe dem med at vælge og optimere brugen af de mest relevante løsninger.

”Som de fleste globale virksomheder med behov for en moderniseret it-infrastruktur, har B&O fokus på automatisering og agil skalerbarhed, og vi glæder os til fortsat at støtte deres transition til skyen,” forklarer Jacob Hahn Michelsen, Senior Vice President, NNIT.

Jan Topp, chef for Group IT hos Bang & Olufsen, glæder sig det fortsatte samarbejde:

”Vi ser frem til at udvide samarbejdet med NNIT i clouden. NNIT forstår vores cloudrejse og leverer løsninger, der støtter vores digitale transformation.” 

Aftalen træder i kraft i november 2019. Samarbejdet mellem Bang & Olufsen og NNIT blev indledt i 2007, hvor NNIT vandt udbuddet om drift af B&O’s SAP løsninger og hjalp med at flytte ERP-systemerne over på en Microsoft SQL platform. En aftale om infrastruktur blev tilføjet i 2012, og samarbejdet fokuserer i dag på B&O’s digitale transformation og automatisering

********

Yderligere oplysninger
Helga Heyn, NNIT Communications, +45 30 77 81 41, hhey@nnit.com

Om NNIT
NNIT A/S er en af Danmarks førende leverandører af it-services og rådgivning. NNIT A/S leverer en bred vifte af it-services og -løsninger til sine kunder inden for life-sciences-sektoren og den private og offentlige sektor i Danmark. NNIT A/S har flere end 3.200 medarbejdere globalt. www.nnit.com

Om B&O
https://www.bang-olufsen.com/da


Vedhæftet fil


Attachments

20191204 Bang og Olufsen Cloud DA