Bestyrelsen har i samråd med Formuepleje besluttet at tilpasse og præcisere kommunikationen vedrørende målsætningen for Kapitalforeningen Formuepleje Penta.

Ønsket er, at der bliver sat endnu større fokus på risikoegenskaberne ved alle Formueplejes investerings- og kapitalforeninger, samt at investorerne mere tydeligt kan sammenligne deres investeringsalternativer i forskellige risikokategorier fra lav risiko til høj risiko.

Derfor vil foreningen ikke som hidtil anvende et fastsat forventet akkumuleret afkastmål over en investeringshorisont på 5 år. Tilsvarende vil de hidtidigt anvendte risikomål, hvor risikoen måltes over tre år med en sandsynlighed på 95 procent, ikke længere blive brugt i kommunikationen.   

Derimod vil der fremadrettet blive lagt vægt på at Penta er en investering som egner sig bedst til investorer som befinder sig i risikokategorien ”høj”.  

Investeringsstrategien er ikke ændret og Kapitalforeningen Formuepleje Penta vil helt som hidtil søge at levere det bedste risikojusterede afkast inden for sin risikokategori.


Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse kan rettes til direktør Søren Astrup på tlf. 87 46 49 20.

Med venlig hilsen
                            

Søren Astrup, direktør                                                  
Formuepleje A/S

                                                                                                                                         

Vedhæftet fil