Generalforsamling i
Investeringsforeningen Nykredit Invest
Placeringsforeningen Nykredit Invest (kapitalforening)
Kapitalforeningen Nykredit Invest
Kapitalforeningen Nykredit Invest Engros

Investeringsforeningen Nykredit Invest, Placeringsforeningen Nykredit Invest (kapitalforening), Kapitalforeningen Nykredit Invest samt Kapitalforeningen Nykredit Invest Engros afholder ordinær generalforsamling onsdag den 15. april 2020 kl. 16.00 hos Nykredit, Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København V.

Dagsorden

1.          Fremlæggelse af årsrapporter for de 4 foreninger til godkendelse, herunder ledelsesberetning for det forløbne regnskabsår og eventuelt forslag til anvendelse af provenu ved formuerealisationer, samt godkendelse af bestyrelsesmedlemmernes honorar

2.       Forslag fremsat af bestyrelsen – bestyrelsen fremsætter forslag om ændring af vedtægterne i:

                  • Investeringsforeningen Nykredit Invest - Ændring af vedtægterne
                  • Kapitalforeningen Nykredit Invest Engros - Ændring af vedtægterne

3.       Valg af medlemmer til bestyrelsen
4.       Valg af revision
5.       Eventuelt

Ad 2.  Bestyrelsen har fremsat forslag om ændring af vedtægterne for Investeringsforeningen Nykredit Invest og Kapitalforeningen Nykredit Invest Engros. Der henvises til de fuldstændige forslag, som fremgår af foreningens hjemmeside, nykreditinvest.dk.

Ad 3.  I henhold til vedtægterne afgår samtlige bestyrelsesmedlemmer hvert år. Alle bestyrelsesmedlemmer har erklæret sig villige til at modtage genvalg. Der foreslås herefter genvalg af Niels-Ulrik Mousten, Jesper Lau Hansen, Tine Roed og Anne Hasløv Stæhr.

Ad 4.  Bestyrelsen foreslår genvalg af Ernst & Young P/S som revisor for alle 4 foreninger.

Henset til det udstedte forsamlingsforbud og øvrige anbefalinger fra sundhedsmyndigheder for at hindre smittespredning i forbindelse med COVID-19, henstiller Nykredit Invest til sine investorer at udøve deres investorrettigheder uden at møde fysisk op til generalforsamlingen, men i stedet afgive deres stemme via fuldmagt til bestyrelsen eller ved instruktions-fuldmagt. Investorer, der ønsker at fremføre mundtlige indlæg på generalforsamlingen, har mulighed for at anmode foreningen om at offentliggøre sådanne indlæg på hjemmesiden i det omfang det vurderes praktisk muligt og hensigtsmæssigt.

Nykredit Invest er nødsaget til at afstå fra al servering i år på grund af den helt exceptionelle situation og regeringens påbud. Det vil således udelukkende være den formelle del af generalforsamlingen, der gennemføres.

Det er i Nykredit Invests bedste interesse at gennemføre generalforsamlingens formelle del på en forsvarlig måde, hvorfor foreningen løbende vil følge myndighedernes anvisninger.

Reviderede årsrapporter med tilhørende revisionspåtegninger samt de fuldstændige forslag er tilgængelige på foreningernes hjemmeside eller ved telefonisk henvendelse til foreningernes kontor, Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København V, tlf. 44 55 91 10 De reviderede årsrapporter med tilhørende revisionspåtegninger fremsendes til alle navnenoterede investorer, der fremsætter begæring herom.
                  
Tilmelding til generalforsamlingen kan ske senest den 3. april 2020 via investorportalen på nykreditinvest.dk eller ved henvendelse til Nykredit Portefølje Administration, Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København V, tlf. 44 55 91 10.

Stemmeret på generalforsamlingerne kan alene udøves for de andele, som en uge forud for generalforsamlingerne er noteret på navn i foreningernes registre over investorer.

København, den 26. marts 2020

Investeringsforeningen Nykredit Invest
Placeringsforeningen Nykredit Invest (kapitalforening)
Kapitalforeningen Nykredit Invest
Kapitalforeningen Nykredit Invest Engros

Vedhæftet fil