• Betalte jobannoncer på 90% af niveauet før krisen
  • Jobindex forventer nu driftsoverskud i 2. kvartal 2020
  • Jobindex giver afkald på hjælpepakke til faste omkostninger
  • 25 medarbejdere er tilbagekaldt, mens 68 fortsat er hjemsendte

Jobmarkedet er kommet stærkt igen i juni måned. Antallet af betalte jobannoncer på Jobindex lå i uge 26 på 90% af det niveau, som vi forventede før Corona-krisen. I maj måned lå niveauet på 70% af det forventede før krisen. Salget af rekrutteringsprodukter og andre tillægsprodukter ligger dog stadig lavt.

Jobindex forventer derfor nu et overskud i 2. kvartal 2020, i modsætning til den tidligere udmelding om at kvartalsresultatet sandsynligvis ville blive et underskud. Jobindex har på den baggrund besluttet at give afkald på statens hjælpepakke til betaling af faste omkostninger.

Jobindex vil fortsat søge om lønkompensation til hjemsendte medarbejdere. Jobindex har kaldt 26 medarbejdere tilbage på arbejde, mens 67 af de oprindeligt 93 hjemsendte medarbejdere stadig er hjemsendte.