Videredelegation af fondsadministrationsydelser


Sparinvest S.A., som er administrationsselskab for og varetager den daglige ledelse af Værdipapirfonden Sparindex via ID-Sparinvest, Filial af Sparinvest S.A., Luxembourg, skal hermed meddele, at Sparinvest S.A. har videredelegeret fondsadministrationsydelser til Nykredit Portefølje Administration A/S.

Videredelegationen indebærer, at Nykredit Portefølje Admini­stration A/S fremadrettet vil udfører en række fondsadministrationsydelser på vegne af Sparinvest S.A. og selskabets danske filial, ID-Sparinvest, Filial af Sparinvest S.A., Luxembourg. Videredelegationen ændrer ikke på Sparinvest S.A.’s forpligtelser som administrationsselskab over for værdipapirfonden.

Nykredit Portefølje Administration A/S er 100 % ejet af Nykredit Bank A/S. Nykredit Bank A/S er værdipapirfondens depotbank og ejer ligeledes 75 % af aktierne i Sparinvest Holdings SE, som ejer 100 % af aktierne i Sparinvest S.A. Interessekonflikter håndteres i henhold til Sparinvest S.A.’s politik for håndtering af interessekonflikter og er registreret i Sparinvest S.A.’s register for interes­se­­konflikter. For yderligere information om Sparinvest S.A.’s politik for håndtering af interessekonflikter henvises til sparinvest.dk.

Henvendelser vedrørende nærværende fondsbørsmeddelelse kan rettes til Legal Director, Lise Bøgelund på tlf. nr. +45 51 15 92 75.

Med venlig hilsen

Direktionen
Sparinvest S.A.


GlobeNewswire

Recommended Reading