LR Realkredit A/S – ordinær generalforsamling 2021


 På LR Realkredits ordinære generalforsamling mandag den 25. januar blev truffet følgende beslutninger:

  • Årsrapporten for 2020, bestyrelsens beretning samt forslag til resultatdisponering blev godkendt.
  • Søren Kviesgaard, Dan Sørensen, Kenneth Hedegaard og Palle Nordahl blev genvalgt til bestyrelsen.
  • Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som selskabets revisor.
  • Bestyrelsens forslag om at gennemføre fusion af Nykredit Realkredit A/S og LR Realkredit A/S med Nykredit Realkredit A/S som det fortsættende selskab og LR Realkredit A/S som det ophørende selskab i overensstemmelse med fusionsplan af 11. december 2020 blev godkendt, se nærmere nedenfor.
  • Dirigenten blev bemyndiget – med substitutionsret – til at foretage anmeldelse af det vedtagne til Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet.  

Fusionen mellem Nykredit Realkredit A/S og LR Realkredit A/S gennemføres pr. den dato, hvor samtlige betingelser for fusionen er opfyldte. Samtidig indtræder retsvirkningerne af fusionen i henhold til selskabslovens § 250.

Erhvervsministeren meddelte i henhold til § 204 i lov om finansiel virksomhed tilladelse til fusionens gennemførelse den 18. januar 2021. Fusionens gennemførelse er herefter alene betinget af, at i) fusionen også godkendes på Nykredit Realkredit A/S’ generalforsamling, og at ii) fusionen anmeldes til registrering i Erhvervsstyrelsen.

Godkendelse af fusionen på Nykredit Realkredit A/S’ generalforsamling samt registrering af fusionen hos Erhvervsstyrelsen forventes at ske i dag, den 25. januar 2021. LR Realkredit A/S vil offentliggøre en særskilt selskabsmeddelelse herom, når betingelserne er opfyldte, og fusionen således er gennemført.

For eventuelle spørgsmål kontakt Claus Boholm tlf. nr. 60193080.

Vedhæftet fil



Attachments

Selskabsmeddelelse om forløb af OGF - LR Realkredit A_S (DAN)