Investeringsforeningen HP Invest - årsrapport for 2020


Bestyrelsen i Investeringsforeningen HP Invest har i dag godkendt årsrapport for 2020.

I 1. halvår blev udviklingen i foreningens afdelinger meget volatil. Skiftende stemninger på markedet op til og under nedlukningen af samfundet som følge af covid-19 skabte store kursdyk i marts. Centralbankernes udvidelse af gigantiske opkøbsprogrammer i april gav stabilitet og kursstigninger i markedet i den efterfølgende del af året. De mange uventede faktorer gjorde markedet vanskeligt at operere i.

Afkastene i foreningens afdelinger udviklede sig forskelligt i 2020, hvor afkastene i afdeling Lange Danske Obligationer og afdeling Danske Obligationer Akk. var højere end ledelsens forventning primo året, mens afdeling Korte Danske Obligationer opnåede et afkast lavere end det forventede nulafkast.

Ledelsen forventer for 2021 et svagt negativt afkast i afdeling Korte Danske Obligationer og et afkast på 0-0,5% i foreningens to øvrige afdelinger i 2021.

Eventuel henvendelse vedrørende denne meddelelse kan rettes til direktør Tage Fabrin-Brasted, tlf. 44 55 91 60.

Med venlig hilsen

Investeringsforeningen HP Invest

Tage Fabrin-Brasted, direktør

Vedhæftede filer



Attachments

Fondsborsmeddelelse_aarsrapport_2020_22_02_2021 Aarsrapport_2020_Inv_HP_Invest_22_02_2021