Opdaterede anbefalinger fra Verdenssundhedsorganisationen understøtter yderligere brugen af ebolavaccinen fra Johnson & Johnson og Bavarian Nordic


KØBENHAVN, Danmark, 7. juni 2021 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) meddelte i dag, at Verdenssundhedsorganisationens (WHO) strategiske rådgivningskomité, Strategic Advisory Group of Experts (SAGE) on Immunization, har udsendt deres seneste anbefalinger, der støtter anvendelsen af ebolavaccinen fra Johnson & Johnson, der består af Zabdeno® (Ad26.ZEBOV) og Mvabea® (MVA-BN-Filo) fra Bavarian Nordic. Anbefalingen dækker både ved smitteudbrud smitte for personer, der er udsat for risiko, og før udbrud som forebyggende tiltag for nationalt og internationalt sundhedspersonale.

Anbefalingen fra SAGE følger godkendelsen fra Europa-Kommissionen i juli 2020 og prækvalifikationen fra WHO i april 2021.

Yderligere detaljer kan findes i pressemeddelelsen fra Johnson & Johnson: https://www.jnj.com/statement-on-the-sage-recommendation-regarding-the-johnson-johnson-ebola-vaccine-regimen

Om ebolavaccinen fra Johnson & Johnson
Den EU-godkendte ebolavaccine fra Johnson & Johnson, der består af Zabdeno® (Ad26.ZEBOV) og Mvabea® (MVA-BN-Filo), benytter ikke-replikerende virale vektorer - adenovirus serotype 26 (Ad26) og Modified Vaccinia Virus Ankara (MVA) – der er genetisk modificerede således at de ikke kan formere sig i menneskeceller. Desuden bærer disse vektorer den genetiske kode fra flere proteiner fra ebolavirusset, hvilket udløser en immunrespons. Mvabea® (MVA-BN-Filo) blev oprindeligt udviklet af Bavarian Nordic og blev licenseret til Janssen i 2014. Bavarian Nordic har igangværende kontrakter med Janssen Pharmaceutical Companies of Johnson & Johnson om produktion af vaccinen.

Ebolavaccinen er oprindeligt udviklet som led i en forskningsaftale med National Institutes of Health (NIH) og har modtaget direkte finansiering samt prækliniske services fra National Institute of Allergy and Infectious Diseases (NIAID), en del af of NIH, under kontraktnumrene HHSN272200800056C, HHSN272201000006I og HHSN272201200003I. Vaccinen har desuden opnået yderligere finansiering fra Office of the Assistant Secretary for Preparedness and Response, BARDA under kontraktnumrene HHSO100201700013C og HHSO100201500008C.

Om Bavarian Nordic
Bavarian Nordic er et fuldt integreret vaccineselskab, der er fokuseret på udvikling, produktion og kommercialisering af livsvigtige vacciner. Vi er globalt førende inden for koppevacciner, og er mangeårig leverandør til den amerikanske regering af en ikke-replikerende koppevaccine, som er godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder under navnet JYNNEOS®, også til beskyttelse mod abekopper. Vaccinen er desuden godkendt som koppevaccine i Europa under navnet IMVANEX® og i Canada under navnet IMVAMUNE®. Vores kommercielle produktportefølje består endvidere af to markedsledende vacciner: Rabipur®/RabAvert® mod rabies og Encepur® mod flåtbåren hjernebetændelse. Med udgangspunkt i vores virale vaccineplatform, MVA-BN®, har vi udviklet en bred portefølje af produktkandidater, der sigter mod at forbedre og beskytte liv ved at frigøre immunsystemets egne kræfter. Blandt andet har vi udviklet ebolavaccinen MVABEA®, der er licenseret til Janssen Pharmaceutical Companies of Johnson & Johnson. Vi er desuden engageret i udviklingen af en næstegenerations COVID-19 vaccine baseret på en indlicenseret, kunstig viruslignende partikelteknologi. Vaccinekandidaten, ABNCoV2, undersøges for øjeblikket i kliniske forsøg. For yderligere information besøg www.bavarian-nordic.com.

Kontakt
Rolf Sass Sørensen, Vice President Investor Relations, Tlf. +45 61 77 47 43

Pressemeddelelse

Vedhæftet fil



Attachments

2021-06-07-da