Ændring af skattestatus på 5 aktiefonde


                                                                                                                              Lysaker, 9. december 2021

Storebrand Fondene ændrer skattestatus på 5 aktiefonde fra aktiebaserede investeringsselskaber til aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Dette gælder for følgende aktiefonde:

Fund name and share classSymbolISIN
Storebrand Indeks – Alle Markeder A5STIIAMNO0010841588
Storebrand Indeks – Nye Markeder A5STIINMNO0010841570
Storebrand Global ESG Plus A5STIGEPNO0010841604
Storebrand Global Solutions A5STIGSNO0010841612
Storebrand Global Multifactor A5STIGMNO0010841596

Ændringen af skattestatus træder i kraft fra og med indkomståret 2022.

Ændringen af skattestatus betyder, at det fra og med 1. januar 2022 IKKE længere er tilladt at investere midler omfattet af virksomhedsskatteordningen, medmindre investeringen sker igennem en relevant pensionsordning omfattet af Pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 7. Kunder, der i dag har investeret midler i de nævnte fonde omfattet af virksomhedsskatteordningen, anbefales at sælge fondene inden udgangen af 2021 for at undgå, at midlerne bliver betragtet som en privat hævning. Alternativt kan kunderne flytte den pågældende investering ind i en pensionsordning - fortsat under virksomhedsskatteordningen. Kunder, der ønsker en sådan ordning, bør søge nærmere rådgivning hos deres pengeinstitut.

I forhold til investeringer foretaget med frie midler indebærer den nye skattestatus, at de relevante investorer går fra at betale skat af gevinster løbende hvert indkomstår (lagerbeskatning) til at betale skat i det indkomstår, hvor investorerne måtte sælge de pågældende investeringsbeviser (realisationsbeskatning), idet der dog årligt vil ske beskatning af den såkaldte teknisk opgjorte minimumsindkomst, som baserer sig på fondens realiserede gevinster og udbytter.

Yderligere information kan findes på vores hjemmeside: www.storebrandfondene.dk

Giver ovenstående anledning til spørgsmål, kan vi kontaktes på kundeservice@storebrandfondene.dk

Med venlig hilsen

Storebrand Asset Management AS

Kim Toftegaard Andreassen, Director                    Frode Aasen, Product Manager


GlobeNewswire