Årsrapport 2021/22


RESUMÉ

Agat Ejendomme er godt på vej i transformationen fra en developer-virksomhed til et ejendomsselskab. Ejendomsporteføljen er kommet godt igennem covid-19-pandemien, og omfanget af development-aktiviteter er betydeligt nedbragt i løbet af året i takt med færdiggørelse og aflevering af solgte projekter. Ledelsen er tilfreds med udviklingen i året.

På trods af, at der i regnskabsåret 2021/22 er udgiftsført DKK 20,6 mio. som en konsekvens af en tabt voldgiftssag vedrørende Strædet, Køge, er årets resultat positivt. Årets resultat før skat udgør DKK 6,3 mio. og årets resultat DKK 4,3 mio. Resultat før skat udgjorde i 2020/21 DKK -133,8 mio. og årets resultat DKK -138,9 mio.

Resultat før værdireguleringer og skat af koncernens forretningsområder, ejendomsportefølje og development, udgør DKK 7,4 mio. og svarer til det forventede.

Årets værdireguleringer af koncernens ejendomsportefølje udgør netto DKK 1,1, mio. fordelt med DKK 31,2 mio. i positive værdireguleringer og DKK 30,1 mio. i negative værdireguleringer og nedskrivninger.

Personaleomkostninger, andre eksterne omkostninger og afskrivninger udgør i 2021/22 i alt DKK 23,6 mio. og er reduceret med DKK 13,8 mio. i forhold til 2020/21, svarende til en reduktion på knap 40 %.

Det samlede resultat er drevet af et positivt resultat før skat på DKK 24,4 mio. i ejendomsporteføljen, et resultat på DKK -16,0 mio. i development og et resultat på DKK -2,1 mio. i restaktiviteter.

Balancen udgør pr. 31. januar 2022 DKK 1.441,7 mio., og egenkapitalen udgør DKK 458,1 mio. svarende til en soliditet på 31,8 %.

Ejendomsportefølje

Ledelsen er tilfreds med årets udvikling i ejendomsporteføljen, der generelt set er kommet godt igennem covid-19-pandemien.

Resultat før skat af koncernens ejendomsportefølje udgør i 2021/22 DKK 24,4 mio., hvoraf DKK 1,1 mio. udgøres af netto positive værdireguleringer af koncernens ejendomme i drift. I 2020/21 udgjorde resultat før skat af ejendomsporteføljen DKK -63,0 mio.

Den underliggende resultatudvikling i driften af koncernens shopping- og outletcentre har over de sidste år været i fremdrift, når der ses bort fra covid-19-effekten. Genåbningen af koncernens shopping- og outletcentre siden foråret 2021 er forløbet tilfredsstillende. Kunderne er vendt tilbage til de fysiske butikker og har pæn købelyst, og omsætningen i de enkelte centre er generelt realiseret på et tilfredsstillende niveau.

Ejendomsporteføljen udgør 85,9 % af koncernens balance, og ledelsen ønsker, at der over de kommende år skal mest muligt fokus på at sikre bedst mulig drift og optimering af koncernens ejendomsportefølje.

Ledelsen har sammen med sin joint venture-partner besluttet at undersøge mulighederne for at sælge Ringsted Outlet.

Development

Koncernens resultat før skat i development er negativt og udgør DKK -16,0 mio. Resultatet er utilfredsstillende og kan langt overvejende henføres til en tabt voldgiftssag vedrørende Strædet, Køge (opført i 2015-17) som påvirker resultatet negativt med DKK 20,6 mio. I 2020/21 udgjorde resultat før skat i development DKK -50,3 mio.

Bestyrelsen ønsker størst muligt ledelsesmæssig fokus på ejendomsporteføljen, mere enkelhed og transparens, mindre kapitalbindinger og et større finansielt råderum. Dette, kombineret med en historisk manglende profitabilitet grundet tab i større enkeltstående projekter, betyder, at udvikling af nye projekter fremadrettet alene vil være i form af value-add på eksisterende aktiver eller udnyttelse og udvikling af grunde, som koncernen allerede ejer.

Omfanget af development-aktiviteter er betydeligt nedbragt i løbet af året i takt med færdiggørelse og aflevering af solgte projekter, og ledelsen er tilfreds med denne udvikling i året.

Development udgør pr. 31. januar 2022 10,4 % af koncernens balance, og vil blive reduceret yderligere i efteråret 2022 i forbindelse med færdiggørelse og aflevering af et boligudlejningsprojekt i Køge.

Forventninger til 2022/23 og andre udsagn om fremtiden

Ledelsen forventer et koncernresultat før værdireguleringer og skat for regnskabsåret 2022/23 på DKK 0-10 mio. for koncernens forretningsområder, ejendomsportefølje og development. Resultatforventningen er således opgjort eksklusive resultatet af koncernens restaktiviteter.

Resultatforventningerne fordeles således:

  1. Et resultat før værdireguleringer og skat af ejendomsporteføljen på DKK 5-10 mio. og
  2. Et resultat før skat af development på DKK 0 mio. til DKK -5 mio.

I resultatforventningerne indgår, at der ikke sker nye covid-19-relaterede nedlukninger af koncernens shopping- og outletcentre i 2022/23. Der henvises i øvrigt til ledelsesberetningens side 16.


Kontaktdetaljer:

Adm. Direktør Robert Andersen

Tel.: +45 88961010

Vedhæftede filer



Attachments

AgatEjendomme-2022-01-31-da Agat Q4 2021-22