Forløb af ordinær generalforsamling i Sparinvest SICAV 2022


Der er den 1. april 2022 afholdt ordinær generalforsamling i Sparinvest SICAV med tilhørende afdelinger.

Dagsordenen for den ordinære generalforsamling var følgende:

  1. Præsentation af ledelsesberetningen fra bestyrelsen og revisor.
  2. Godkendelse af årsrapport og opgørelse af aktiver for det regnskabsår som sluttede 31. december 2021.
  3. Beslutning om anvendelse af årets resultat.
  4. Godkendelse af udlodning af udbytte.
  5. Decharge til bestyrelsen.
  6. Fornyelse af mandaterne for bestyrelsesmedlemmerne.
  7. Udnævnelse af ny revisor.
  8. Godkendelse af bestyrelsens honorar for 2022.
  9. Eventuelt.

Ad 1, 2 og 3 Bestyrelsens og revisors beretning, godkendelse af årsrapport og beslutning om anvendelse af resultat

Generalforsamlingen tog ledelsesberetningen til efterretning og godkendte årsrapporten for 2021 og traf beslutning i overensstemmelse med bestyrelsens forslag om anvendelse af årets resultat, som angivet i årsrapporten.

Ad 4 Udlodning af udbytte

Generalforsamlingen traf beslutning i overensstemmelse med bestyrelsens forslag om udlodning af udbytte.

Ad 5 Decharge til bestyrelsen

Generalforsamlingen gav decharge til bestyrelsen for det regnskabsår, der sluttede 31. december 2021.

Ad 6 Fornyelse af mandaterne for bestyrelsesmedlemmerne

Generalforsamlingen traf beslutning om genvalg af Per Noesgaard (Formand), Guy Hoffmann, Jane Wilkinson, Jørn Kirkegaard og Richard Jacqué indtil datoen for den årlige ordinære generalforsamling i 2023 eller indtil deres efterfølger er udpeget.

Bestyrelsen består herefter af Per Noesgaard (Formand), Guy Hoffmann, Jane Wilkinson, Jørn Kirkegaard og Richard Jacqué.

Ad 7 Udnævnelse af ny revisor

Udnævnelse af Ernst & Young S.A., 35E avenue John F. Kennedy, L-1855 Luxembourg, som ny revisor indtil datoen for den årlige ordinære generalforsamling i 2023.

Ad 8 Godkendelse af bestyrelsens honorar for 2022

Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens honorar for 2022, på i alt EUR 158.000.

Ad 9 Eventuelt

Der var ikke noget under dette punkt på dagsordenen.



Henvendelser vedrørende nærværende fondsbørsmeddelelse kan rettes til direktør Morten Skipper, tlf.nr. +352 26 27 47 76


Med venlig hilsen

Morten Skipper

Managing Director, Sparinvest S.A., Luxembourg