Ordinær generalforsamling i Schouw & Co.


De seneste to år har coronapandemien forstyrret generalforsamlingsafviklingen, men i dag kunne selskabet igen afholde en velbesøgt ordinær generalforsamling i det traditionelle format med efterfølgende frokost i Hermans, Tivoli Friheden, 8000 Aarhus C, hvor ca. 600 deltagere var mødt frem.

Bestyrelsens beretning
Formanden aflagde beretning og redegjorde herunder for de opdaterede forventninger for hele året i overensstemmelse med den tidligere på dagen udsendte selskabsmeddelelse nr. 21/2022. Bestyrelsens beretning er ikke til afstemning, men blev taget til efterretning.

Godkendelse af årsrapport og overskudsdisponering
Årsrapporten for 2021 med overskudsdisponering og bestyrelsens indstilling om udbetaling af udbytte på 15 kr. pr. aktie blev godkendt, og der blev meddelt sædvanlig decharge for bestyrelse og direktion.

Vejledende afstemning om vederlagsrapport
Selskabets vederlagsrapport for 2021, som var fremlagt til vejledende afstemning, blev godkendt.

Forslag fra bestyrelsen
Bestyrelsens forslag om forhøjelse af det årlige basishonorar til bestyrelsen til 400.000 kr. for 2022
blev godkendt.

Valg til bestyrelsen
Af bestyrelsens medlemmer var Jørn Ankær Thomsen og Kenneth Skov Eskildsen på valg, men som meddelt i selskabsmeddelelse nr. 8/2021 genopstillede Jørn Ankær Thomsen ikke. Efter indstilling fra bestyrelsen blev Kenneth Skov Eskildsen genvalgt og Søren Stæhr nyvalgt som medlem af bestyrelsen.

Valg af revisor
PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt.

Bemyndigelse til dirigenten
Generalforsamlingen bemyndigede dirigenten eller den, dirigenten måtte sætte i sit sted, til at anmelde
de vedtagne beslutninger til registrering.

Eventuelt
På vegne af bestyrelsen, direktionen og selskabet rettede Jørgen Wisborg en varm tak til den afgående formand, Jørn Ankær Thomsen, for hans indsats i bestyrelsen gennem 40 år – heraf 32 år som formand. Det har været et enestående og vedholdende forløb, som har været helt afgørende for den vækst og positive udvikling, som Schouw & Co. har gennemgået. Den varme tak til Jørn Ankær Thomsen blev støttet af de fremmødte deltagere.

Herudover blev ingen emner behandlet.

Konstituering og bestyrelsesudvalg
Umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Jørgen Wisborg som formand og Kenneth Skov Eskildsen som næstformand.

Bestyrelsens revisionsudvalg blev nedsat med Agnete Raaschou-Nielsen som formand samt med Jørgen Wisborg og Hans Martin Smith som medlemmer.

Bestyrelsens nominerings- og vederlagsudvalg blev nedsat med Jørgen Wisborg som formand samt med Kenneth Skov Eskildsen og Kjeld Johannesen som medlemmer.

Aktieselskabet Schouw & Co.

Jørgen Wisborg, bestyrelsesformand
Jens Bjerg Sørensen, adm. direktør

Eventuelle spørgsmål bedes rettet til adm. direktør Jens Bjerg Sørensen på telefon +45 86 11 22 22.

Vedhæftet fil



Attachments

2022-04-20 FBM 22-2022 Referat af generalforsamling DAN