Bestyrelsen for InterMail A/S, CVR-nr. 42 57 81 18, ("Selskabet") indkalder herved til ekstraordinær generalforsamling


Bestyrelsen for InterMail A/S, CVR-nr. 42 57 81 18, ("Selskabet") indkalder herved til ekstraordinær generalforsamling, der afholdes

torsdag den 2. juni 2022, kl. 16.00
på Stamholmen 70, 2650 Hvidovre

Dagsorden

  1. Bemyndigelse til Selskabets bestyrelse til at udstede tegningsoptioner (warrants) til direktionen og ledende medarbejdere
  2. Bemyndigelse til dirigenten

Fuldstændige forslag

Ad 1.        Bemyndigelse til Selskabets bestyrelse til at udstede tegningsoptioner (warrants) til direktionen og ledende medarbejdere

Bestyrelsen foreslår, at Selskabets bestyrelse bemyndiges til at udstede tegningsoptioner (warrants) til direktionen og ledende medarbejdere i Selskabet, hvorved der i Selskabets vedtægter som ny § 4D indsættes følgende bestemmelse:

§ 4D: Selskabets bestyrelse bemyndiges til i perioden indtil 2. juni 2027 ad én eller flere gange at udstede af indtil i alt kr. 100.000 tegningsoptioner (warrants), der hver giver ret til at tegne én aktie a nominelt kr. 5. i selskabet.

Som følge af denne bemyndigelse er bestyrelsen endvidere bemyndiget til i samme periode at beslutte at forhøje selskabets aktiekapital uden forholdsmæssig fortegningsret for de eksisterende aktionærer med indtil i alt nominelt kr. 500.000. For nye aktier udstedt i henhold til denne bemyndigelse skal gælde, at sådanne aktier skal være omsætningspapirer, skal noteres på navn i selskabets ejerbog, at der ikke skal gælde begrænsninger i aktiernes omsættelighed, at der ikke skal være nogen pligt for en ny aktionær til at lade aktierne indløse, og at aktierne i øvrigt skal have samme rettigheder som eksisterende aktier i selskabet.

Warrants kan udstedes til direktionen og ledende medarbejdere i selskabet. Bestyrelsen beslutter de øvrige vilkår, herunder udnyttelseskursen.”

En kopi af de opdaterede vedtægter er vedlagt som bilag 1 til de fuldstændige forslag.

Ad 2.         Bemyndigelse til dirigenten
                
                Generalforsamlingens dirigent bemyndiges til med substitutionsret at anmelde det vedtagne og foretage de ændringer heri, som Erhvervsstyrelsen, Nasdaq Copenhagen eller andre myndigheder måtte kræve eller henstille foretaget som betingelse for registrering eller godkendelse.

Vedtagelseskrav
Forslaget under dagsordenens pkt. 1 kan kun vedtages med mindst 2/3 af såvel de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede kapital.

Forslaget under dagsordenens pkt. 2 kan vedtages ved simpelt stemmeflertal.

Aktiekapital og stemmerettigheder

Selskabets aktiekapital udgør på indkaldelsestidspunktet nominelt kr. 17.987.325. Hvert aktiebeløb på kr. 5 giver én stemme på generalforsamlingen.

Adgangskort, fuldmagt og brevstemme
Aktionærer, der besidder aktier i Selskabet på registreringsdatoen, har ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen. Registreringsdatoen er torsdag den 26. maj 2022. De aktier, som den enkelte aktionær besidder på registreringsdatoen, opgøres på baggrund af notering af aktionærens kapitalforhold i ejerbogen samt meddelelser til Selskabet om ejerforhold, som endnu ikke er indført i ejerbogen, men som er modtaget af Selskabet inden udløbet af registreringsdatoen - ved dagens udløb.

Deltagelse på generalforsamlingen er endvidere betinget af, at aktionæren eller dennes fuldmægtig senest 3 dage før generalforsamlingen har løst adgangskort for sig selv og eventuelt medfølgende rådgiver. Adgangskort til generalforsamlingen kan rekvireres via aktionærportalen på Selskabets hjemmeside, www.intermail.com, eller ved henvendelse til Selskabets kontor, Stamholmen 70, 2650 Hvidovre, tlf. 3966 0922, indtil fredag den 27. maj 2022, kl. 23.59. Adgangskort kan også rekvireres ved at indsende tilmeldingsblanketten til Computershare A/S, Lottenborgvej 26 D, 2800 Kongens Lyngby eller e-mail gf@computershare.dk. Tilmeldingsblanket skal være Selskabet eller Computershare A/S i hænde senest fredag den 27. maj 2022, kl. 23.59.

Aktionærer, der er forhindrede i at deltage i generalforsamlingen, kan afgive fuldmagt til bestyrelsen eller til en navngiven tredjemand. Fuldmagtsblanketten er tilgængelig på Selskabets hjemmeside, www.intermail.com. Fuldmagt afgives via aktionærportalen på Selskabets hjemmeside, www.intermail.com, eller ved at udfylde, underskrive og indsende fuldmagtsblanketten til Computershare A/S, Lottenborgvej 26 D, 2800 Kongens Lyngby eller e-mail gf@computershare.dk. Fuldmagt skal være Selskabet eller Computershare A/S i hænde senest fredag den 27. maj 2022, kl. 23.59.

Aktionærer, der er forhindrede i at deltage i generalforsamlingen, kan alternativt vælge at afgive stemme per brev. Brevstemmeblanketten er tilgængelig på Selskabets hjemmeside, www.intermail.com. Brevstemme afgives via aktionærportalen på Selskabets hjemmeside, www.intermail.com, eller ved at udfylde, underskrive og indsende brevstemmeblanketten til Computershare A/S, Lottenborgvej 26 D, 2800 Kongens Lyngby eller e-mail gf@computershare.dk. Brevstemmen skal være Selskabet eller Computershare A/S i hænde senest onsdag den 1. juni 2022, kl. 12.00.

Adgang til oplysninger
Denne indkaldelse med dagsorden, fuldstændige forslag, fuldmagts- og brevstemmeblanket samt oplysning om antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen vil være tilgængelige for aktionærerne på Selskabets hjemmeside, www.intermail.com, frem til og med dagen for generalforsamlingen.

Spørgsmål fra aktionærerne
Aktionærerne kan forud for generalforsamlingen skriftligt stille spørgsmål til dagsordenen og ethvert dokument, der vil blive fremlagt på den ekstraordinære generalforsamling, ved at rette
henvendelse til Selskabets kontor, Stamholmen 70, 2650 Hvidovre, eller
e-mailadresse nicolas.olivares@intermail.com.

Hvidovre, 5. maj 2022
Bestyrelsen

Vedhæftede filer



Attachments

InterMail AS - Indkaldelse med fuldstændige forslag (ekstraordinær generalforsamling 2. juni 2022) InterMail AS - Bilag 1 - Vedtægter