NORDEN OPJUSTERER FORVENTNINGERNE TIL ÅRETS RESULTAT FOR 2022


MEDDELELSE NR. 116 - 20. JUNI 2022

NORDEN fortsætter med at drage nytte af høje og volatile markedsrater i tankmarkedet, og kombineret med nylige skibssalg opjusterer NORDEN sine forventninger til helårsresultatet. Selskabet forventer nu en indtjening for 2022 mellem USD 420-500 mio. (ca. DKK 3.000-3.500 mio.) mod tidligere USD 340-420 mio. Det forventede forbedrede resultat påvirker primært Q2 og Q3, og afspejler forbedringer i begge forretningsenheder, hvor størstedelen er forankret i forretningsenheden Freight Services & Trading.

”Vi drager fordel af i stigende grad at have rettet vores kortsigtede eksponering mod tankmarkedet. Herudover har vi udnyttet et stærkt handelsmiljø for skibstransaktioner til at foretage profitable salg af tørlastskibe, og har samtidigt garderet os mod nedgang i tørlastmarkedet ved at balancere vores markedseksponering for 2022 med lastekontrakter”, udtaler NORDENs CEO, Jan Rindbo.

For forretningsenheden Freight Services & Trading forventes fordelingen af indtjening per kvartal at have en større andel i første del af 2022 sammenholdt med tidligere år.

Med venlig hilsen,

Dampskibsselskabet NORDEN A/S

Jan Rindbo

Adm. direktør

Yderligere oplysninger:
Thomas France, Investor Communications Partner, tlf.: +45 3273 0629, e-mail: tfr@norden.com

Vedhæftet fil



Attachments

Nr. 116 Justerede forventninger