RenteMax-obligationer holdes fortsat lukket for nyudlån - Nykredit Realkredit A/S


Til Nasdaq Copenhagen A/S

        

RenteMax-obligationer holdes fortsat lukket for nyudlån

Den 18. maj udmeldte Nykredit/Totalkredit, at de to RenteMax-obligationer, der på det tidspunkt blev anvendt til nyudlån, blev lukket for nyudlån med virkning fra 23. maj og indtil videre. Samtidig blev det udmeldt, at den nye RenteMax-obligation med udløb 1. juli 2034, ISIN-kode DK0009537334, ville blive åbnet for nyudlån den 1. juli 2022 efter at have fået fastsat rentetillæg i forbindelse med en refinansieringsauktion i maj måned.

Det er fortsat vurderingen, at markedsforholdene ikke er tilstrækkeligt gode til, at RenteMax er et attraktivt produkt. Den nye RenteMax-obligation, DK0009537334, vil derfor ikke blive åbnet for nyudlån 1. juli.

Nykredit/Totalkredit overvåger løbende markedsforholdene, herunder behovet for at åbne nye obligationer for at tilbyde et attraktivt RenteMax-produkt til kunderne.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Head of Investor Relations Morten Bækmand Nielsen på telefon 44 55 15 21.

Vedhæftet fil



Attachments

RM-luk - DK