CFO i Scape Technologies A/S fratræder


Nasdaq First North Growth Market
Selskabsmeddelelse nr. 55/2023
                                                                                                                                 Odense, 29. juni 2023

CFO i Scape Technologies A/S fratræder

Scape Technologies A/S har i dag indgået aftale med Selskabets CFO, Søren Kovsted om, at han fratræder som selskabets CFO med virkning fra 10. juli 2023.

Aftalen er indgået i forbindelse med, at virksomheden justerer omkostningsfordelingen, således at Selskabets igangværende og ambitiøse plan for udvikling af nye og banebrydende produkter kan optimeres mest muligt.

Søren Kovsted har været CFO i Selskabet siden 2020. “Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Søren Kovsted for hans bidrag til Selskabet siden 2020, hvor vi blandt andet har været igennem en krævende Corona-periode. Jeg takker Søren for godt og tæt samarbejde, og ønsker ham held og lykke i fremtiden,”  siger CEO Søren Bøving-Andersen.

Selskabet vil nu vurdere, hvorledes CFO opgaverne varetages mest hensigtsmæssigt i fremtiden.

Om Scape Technologies
Scape Technologies, stiftet i 2004, er en robotteknologisk virksomhed, der har udviklet den unikke bin-picking løsning, SCAPE Bin-Picker. SCAPE Bin-Picker systemerne sælges i samarbejde med system-integratorer, der har ansvar for at opbygge og indkøre systemerne i kundernes produktionsapparat. I forbindelse med indkøring af bin-picker systemerne leverer selskabet en række betalte services, der sikrer SCAPE systemets høje kvalitet og drifts-sikkerhed. Scape Technologies har bl.a. kunder i Sverige, Tyskland, Danmark, Frankrig og Kina.

Selskabets produktportefølje er under kraftig udvidelse, og senest har selskabet introduceret SCAPE Package-Picker, der adresserer det voksende behov for robotautomation af distributionscentre. 

Scape Technologies tilbyder en komplet løsning med fuldt integrerede komponenter og softwaremoduler, der tilsammen skaber en sammenhængende og effektiv løsning, som kan kobles direkte sammen med de førende seksaksede robotmærker, der anvendes i industrien – som for eksempel KUKA, ABB, Kawasaki, Universal Robots med flere. Navnet SCAPE er en forkortelse af ”Smart Classifier and Pose Estimation”.

Yderligere oplysninger:
CEO Søren Bøving-Andersen, Scape Technologies A/S,
mobil: +45 2128 1128, email: sb@scapetechnologies.com

Scape Technologies A/S
Østerbro 5C
5000 Odense C
www.scapetechnologies.com

Certified Adviser
Baker Tilly Corporate Finance P/S (CVR-nr. 40073310),
Poul Bundgaards Vej 1, 1.,
DK-2500 Valby, tlf. +45 3345 1000