TCM GROUP A/S offentliggør foreløbige Q3 tal og nedjusterer forventningerne


SELSKABSMEDDELELSE

Nr. 181/2023

        Tvis, 18. oktober 2023

TCM GROUP A/S offentliggør foreløbige Q3 tal og nedjusterer forventningerne.

TCM Group offentliggør de foreløbige finansielle tal for Q3 2023 og nedjusterer forventningerne for regnskabsåret 2023. Nedjusteringen skyldes svagere markedsforhold, stigende hensættelser til tab på tilgodehavender og en korrektion af estimerede transit indtægter fra 3. parts leverandører vedrørende regnskabsåret som helhed, inklusive de første to kvartaler.

Omsætningen i Q3 var DKK 258 millioner sammenlignet med DKK 265 millioner i Q3 sidste år, svarende til et fald på 2,8%, hvor det skal bemærkes, at Aubo Production er konsolideret i de finansielle tal fra 3. juli 2023 og fremefter. Justeret EBIT i kvartalet var DKK 3 millioner med en væsentlig negativ påvirkning fra korrektionen af 3. parts transit indtægter (DKK 8 millioner) vedrørende de første tre kvartaler af regnskabsåret og højere hensættelser til potentielle tab på tilgodehavender (DKK 5 millioner).

Årsagerne til justeringen af forventningerne er svagere markedsforhold med lavere end forventet salg i alle brands og markeder i andet halvår af 2023, kombineret med en korrektion til estimater på transit indtægter fra tredje parts leverandører. Under budgetprocessen overstimerede selskabet de transitindtægter, der skulle modtages fra tredje parts leverandører, som leverer hvidevarer, bordplader og tilbehør. Budgettallene blev på grund af en fejl brugt til at estimere aktuelle indtægter i Q1 og Q2 kvartalsrapporter. I forbindelse med Q3 afslutningsprocessen blev fejlen identificeret førende til en nedjustering af de forventede transitindtægter på cirka DKK 10 millioner for året som helhed, hvoraf ca. DKK 8 millioner relateres til de første tre kvartaler. Yderligere, og som et resultat af de svagere salgsforventninger, er det blevet besluttet at øge hensættelsen til potentielle tab på tilgodehavender med DKK 5 millioner i Q3. Den sidste årsag til nedjusteringen er amortiseringer på immaterielle aktiver identificeret i forbindelse med allokeringen af købsprisen for Aubo Production A/S, der teknisk påvirker EBIT negativt med DKK 3 millioner for helåret. Amortiseringerne er af regnskabsteknisk karakter og har ingen pengestrømseffekt.

Baseret på ovenstående justerer vi vores finansielle mål for 2023 som følgende: en helårs omsætning på DKK 1.040 – 1.090 millioner (før DKK 1.050-1.125 millioner) og et justeret EBIT i niveauet DKK 40 – 50 millioner (før DKK 68 – 90 millioner).

CEO Torben Paulin udtaler: ”Salget i Q3 og ordreindgangen indtil videre for Q4 har ikke levet op til vores forventninger på trods af en positiv udvikling i B2C salget i specielt Svane Køkkenet brandet. Den underliggende bruttomargin blev svagt forbedret sammenlignet med Q2, drevet af et forbedret salgsmix, hvilket dog ikke var nok til at opveje den negative effekt fra et lavere salg. Som et resultat af de svagere markedsforhold har vi, som en forebyggende foranstaltning, besluttet at øge vores hensættelse til potentielle tab på vores tilgodehavender. I 2023 budgettet var de forventede transitindtægter, der skal modtages fra 3. parts leverandørerne, overvurderet og i Q1 og Q2 kvartalsrapporterne var de overvurderede budgettal brugt til at estimere de faktiske indtægter. Vi retter nu denne fejl, hvilket desværre påvirker helårsforventningerne negativt med cirka DKK 10 millioner sammenlignet med vores tidligere forventninger.”

Foreløbige finansielle nøgletal Q3

  • Omsætning DKK 258 millioner (DKK 265 millioner) svarende til et omsætningsfald på -2,8%.
  • Justeret EBITDA DKK 11 millioner (DKK 25 millioner). Justeret EBITDA margin var 4,2% (9,6%).
  • Justeret EBIT på DKK 3 millioner (DKK 21 millioner). Justeret EBIT margin var 1,0% (7,8%).
  • EBIT på DKK 2 millioner (DKK 16 millioner), svarende til en EBIT margin på 0,7% (6,0%).
  • Frie pengestrømme var DKK 17 millioner (DKK -6 millioner).

Foreløbige finansielle nøgletal 9 måneder 2023

  • Omsætning DKK 795 millioner (DKK 871 millioner) svarende til et omsætningsfald på 8,7%.
  • Justeret EBITDA på DKK 56 millioner (DKK 99 millioner). Justeret EBITDA margin var 7,1% (11,4%).
  • Justeret EBIT på DKK 38 millioner (DKK 86 millioner). Justeret EBIT margin var 4,8% (9,8%).
  • EBIT på DKK 33 millioner (DKK 79 millioner), svarende til en EBIT margin på 4,1% (9,1%).
  • Frie pengestrømme var DKK -20 millioner (DKK -13 millioner).
  • Netto rentebærende gæld pr. 30 september 2023 på DKK 417 millioner.

Selskabet vil offentliggøre dens fulde kvartalsrapport for Q3 2023 den 17. november 2023 som planlagt.

For yderligere information:
Torben Paulin, CEO TCM Group A/S, +45 21 21 04 64
Thomas Hjannung, CFO TCM Group A/S, +45 97 43 52 00
IR Kontakt: ir@tcmgroup.dk

Telekonference
Der afholdes en telekonference hvor direktionen vil uddybe indholdet i denne selskabsmeddelelse. Telekonferencen afholdes torsdag den 19. oktober 2023 kl. 13:00 CEST, og den kan følges på TCM Groups hjemmeside eller på https://edge.media-server.com/mmc/p/p9v5r3m3

For at deltage i telekonferencen og dermed have mulighed for at stille spørgsmål, skal deltagerne registrere sig forud for konferencen via nedenstående link. Ved registrering vil hver deltager få udleveret deltageropkaldsnumre og en unik personlig PIN-kode.

Online registrering til opkaldet: https://register.vevent.com/register/BI97a6db18cc5f45b5a42992fa95f73a4d

Om TCM Group

TCM Group er Skandinaviens tredjestørste producent af køkkener, badeværelses- og opbevaringsmøbler. Produkterne er designet og produceret i Danmark og er rodfæstet i en stolt tradition for kvalitet og solidt håndværk. TCM Group fører en multibrand-strategi, hvor Svane Køkkenet er det primære brand, mens de øvrige brands er Tvis Køkken, Nettoline og AUBO. Samlet dækker disse brands hele prisspektret, og de sælges gennem ca. 220 forhandlere i Danmark og resten af Skandinavien. TCM Group sælger desuden køkkener som private label gennem byggemarkedskæder i Danmark og uafhængige køkkenforretninger i Norge. TCM Group er leverandør til den 45% ejede e-commerce køkkenvirksomhed Celebert, som opererer gennem de forskellige brands kitchn.dk, billigskabe.dk, Celebert og Just Wood. Yderligere oplysninger fås på hjemmesiden www.tcmgroup.dk.

Vedhæftet fil



Attachments

181. Foreløbig Q3 tal og nedjustering af forventninger for 2023