Meddelelse nr. 06/2024: Indkaldelse til ordinær generalforsamling


I henhold til vedtægterne indkaldes herved til ordinær generalforsamling fredag d. 26. april 2024 kl. 10.00 hos Mazanti-Andersen Advokatpartnerselskab, Amaliegade 10, DK-1256 København K.

Bestyrelsen har udpeget advokat Jens Ahrendt, Mazanti-Andersen Advokatpartnerselskab, som dirigent.

Dagsordenen for generalforsamlingen er:

  1. Ledelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.
  2. Fremlæggelse af årsrapport med revisionspåtegning og ledelsesberetning samt godkendelse af årsrapporten.
  3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport.

Bestyrelsen foreslår, at der for 2023 udbetales et udbytte på DKK 0,02 pr. aktie.

  1. Bemyndigelse til bestyrelsen til køb af selskabets egne aktier.
  2. Valg af bestyrelse.
  3. Valg af revisor.
  4. Eventuelle forslag fra bestyrelse eller aktionærer.
    1. Forslag om ændring af selskabets vedtægter.
    2. Basishonoraret for menige medlemmer foreslås for 2024 fastsat til DKK 135.000 pr. medlem. Formanden for bestyrelsen foreslås uændret honoreret med det dobbelte af basishonoraret.
    3. Forslag om at bemyndige bestyrelsen til at optage lån ved udstedelse af konvertible gældsbreve samt foretage de dertil hørende kapitalforhøjelser ved udstedelse af nye kapitalandele uden fortegningsret.

Ad punkt 5:

De nuværende bestyrelsesmedlemmer, Lars Stoltze, Peter Ott og Katja Nowak Nielsen indstilles til genvalg.

Ad punkt 6:

Bestyrelsen foreslår at PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revionspartnerselskab (cvr. 33 77 12 31) vælges til ny revisor for selskabet.

Ad punkt 7b:

Bestyrelsen foreslår, at selskabets vedtægter ændres i overensstemmelse med det som bilag 1 vedlagte udkast til vedtægter. De foreslåede ændringer følger af synlige rettelsesmarkeringer i forhold til selskabets gældende vedtægter. Ændringerne foreslås gennemført efter et overordnet ønske om opdatering af vedtægterne, herunder for nærmere at afspejle selskabets forpligtelser i overensstemmelse Lovbekendtgørelse 2024-03-01 nr. 231 om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Ad punkt 7c:

Basishonoraret for menige medlemmer foreslås for 2024 er fastsat til DKK 135.000 pr. medlem. Formanden for bestyrelsen foreslås honoreret med det dobbelte af basishonoraret henset til den forøgede arbejdsbyrde formandshvervet indebærer.

Ad punkt 7d:

Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsen bemyndiges til at optage lån ved udstedelse af konvertible gældsbreve med lånebeløb på op til i alt DKK 150.000.000,00 uden fortegningsret for selskabets eksisterende kapitalejere samt foretage de dertil hørende kapitalforhøjelser ved udstedelse af nye kapitalandele uden fortegningsret for selskabets eksisterende kapitalejere. De nærmere vilkår for det fremsatte forslag følger af pkt. 15 i udkast til vedtægter jf. bilag 1.

Aktiekapital, stemmer m.v.
Aktiekapitalens størrelse er DKK 203.250.000,00 fordelt på 406.500.000 stk. aktier á DKK 0,50. Hvert aktiebeløb på DKK 0,50 giver én stemme.

Ejerbogsfører er ComputerShare A/S, Lottenborgvej 26 D, 2800 Kgs. Lyngby.

Det pengeinstitut, der er udpeget af selskabet, er Ringkjøbing Landbobank A/S, Torvet 1, 6950 Ringkøbing, hvorigennem aktionærerne kan udøve deres finansielle rettigheder.

Registreringsdato, adgangskort, stemmeret og fuldmagt
En aktionærs ret til at deltage i og afgive stemmer på generalforsamlingen fastsættes i forhold til de aktier, aktionæren besidder på registreringsdatoen, som ligger 1 uge før generalforsamlingen.

Registreringsdatoen er således d. 19. april 2024 kl. 23.59.

Aktionærerne kan afgive brevstemme og fuldmagt. Brevstemme og fuldmagt kan afgives elektronisk via aktionærportalen på selskabets hjemmeside www.strategicinvestments.dk eller ved udfyldelse og indsendelse af fuldmagts-/brevstemmeblanket. Blanketten er tilgængelig på hjemmesiden. Blanketten skal være selskabet i hænde senest d. 22. april 2024 kl. 23.59 ved returnering til Computershare A/S, Lottenborgvej 26 D, 2800 Kgs. Lyngby.

Adgangskort kan rekvireres ved henvendelse til Computershare A/S, Lottenborgvej 26 D, 2800 Kgs. Lyngby, med oplysning om navn, adresse og VP-nr. samt ved elektronisk tilmelding via aktionærportalen på selskabets hjemmeside www.strategicinvestments.dk. Adgangskort bliver udleveret ved indgangen til generalfor­samlingen.

Bestilling af adgangskort og eventuelle fuldmagter skal være modtaget senest d. 22. april 2024 kl. 23.59. Fuldmagten skal være skriftlig og dateret.

Dagsorden m.v.

Denne indkaldelse med dagsorden indberettes af selskabet til NASDAQ OMX Copenhagen A/S og offentliggøres herefter i Erhvervsstyrelsens it-informationssystem, på selskabets hjemmeside www.strategicinvestments.dk samt afsendes til de i selskabets ejerbog noterede aktionærer, som har fremsat begæring herom.

Dagsordenen for generalforsamlingen med de fuldstændige forslag, årsrapporten med revisionspåtegning og årsberetningen samt brevstemme- og fuldmagtsblanketter er tilgængelige på selskabets hjemmeside www.strategicinvestments.dk.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen i Strategic Investments A/S

Vedhæftede filer



Attachments

Bilag 1(i) - Vedtægter SI  (Udkast - Clean) Bilag 1(ii) - Vedtægter SI  (Udkast - Compare) SI_06_2024_AGM_040424