EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S - Foreløbige hovedtal for 1. kvartal 2024


Den 9. april 2024


Selskabet forventer at kunne foretage en opskrivning af ejendomsværdierne på DKK 21,8 mio. i 1. kvartal. Opskrivningen skyldes, at selskabet har lukket nogle større erhvervslejekontrakter på gunstige udlejningspriser i 1. kvartal 2024, samtidig er renoveringen af flere erhvervs- og boliglejemål blevet færdiggjort og efterfølgende udlejet på fornuftige niveauer. Værdiopskrivningen finder sted i et marked med uændrede afkastkrav.

Ledelsen forventer, at resultatet før kurs- og værdiregulering samt skat (EBVAT) i 1. kvartal 2024 ender på DKK 2,5 mio. kr. Resultatet følger forventningerne. Flere poster vil kunne påvirkes i den endelige opgørelse herunder af valutakursopgørelse, skat mv. Ændringer i lånerenten kan få betydninger for det forventede årsresultat. Flere økonomer og finanshuse mener, at en rentenedsættelse fra ECB i slutningen af 2. kvartal 2024 er sandsynlig. Såfremt det sker, vil det have positiv indvirkning på selskabets EBVAT for 2024, idet selskabets lån er delvist variabelt forrentede. Med de nuværende rentesatser forventes EBVAT at ligge i intervallet DKK 11,1 til 12,6 mio. ved udgangen af året.

Med venlig hilsen
EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S

Kontakt vedr. ovenstående kan rettes til:

Ulla Sørensen, kommunikationschef, tlf. 76 25 01 54, us@egnsinvest.dk

Bestyrelsesformand i EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S:
Knud Lomborg – 20 98 50 60

Direktør i EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S:
Thorkild Steen Sørensen – 76 25 01 46

Certified Adviser er: Clearwater International K/S
Jakob Tolstrup Kristensen