Forløb af ordinær generalforsamling.


Nasdaq Copenhagen                                                                                                                                  

Silkeborg, den 24. april 2024

Fondsbørsmeddelelse nr. 6 / 2024

Vedr.:           Forløb af ordinær generalforsamling.

Silkeborg IF Invest A/S har onsdag den 24. april 2024 afholdt ordinær generalforsamling.


Dagsordenen var følgende:

1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.

2. Fremlæggelse af årsrapport med årsberetning og revisionspåtegning.

3. Godkendelse af årsrapporten, herunder beslutning om anvendelse af overskud
    eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport.

4. Behandling af forslag fra kapitalejere eller bestyrelse.

5. Valg af bestyrelse.

6. Valg af 1 revisor, som skal være statsautoriseret.

7. Eventuelt.

Bestyrelsens formand Henrik H. Lyhne bød velkommen og oplyste, at bestyrelsen som dirigent havde udpeget advokat Søren Egede Schulz. Dirigenten takkede for udpegningen og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig. Inklusive fuldmagter og brevstemmer var der på generalforsamlingen repræsenteret 57,6% af stemmerne svarende til 57.000.990 kr. af selskabskapitalen.

Ad 1.      Bestyrelsesformand for Silkeborg IF Invest A/S, Henrik H. Lyhne, gennemgik bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år. Beretningen blev taget til efterretning.

Ad 2.      Adm. direktør i Silkeborg IF Invest A/S, Kent V. Madsen, gennemgik årsrapporten, herunder årsberetning og revisionspåtegning.

Ad 3.      Generalforsamlingen godkendte årsrapporten for 2023.


Ad 4.      Forslag a)
Bestyrelsesformand for Silkeborg IF Invest A/S, Henrik H. Lyhne, gennemgik den fremlagte vederlagsrapport for selskabets ledelse med henblik på en vejledende afstemning om vederlagsrapporten. Generalforsamlingen godkendte vederlagsrapporten.

Forslag b)
Bestyrelsesformand for Silkeborg IF Invest A/S, Henrik H. Lyhne, gennemgik forslag til justering af selskabets vederlagspolitik. Generalforsamlingen godkendte vederlagspolitikken.


Ad 5.      Som medlemmer af bestyrelsen valgtes:

Henrik H. Lyhne, Niels Backman Dahl-Nielsen, Søren Lysholt Hansen, Jesper Svenningsen og Kathrine Bisgaard Vase.

Herudover havde Silkeborg Idrætsforening af 1917 udpeget hovedformand Poul Hansen til bestyrelsen.

Ad 6.      Som revisor valgtes:

BDO, Statsautoriseret revisionsaktieselskab.

Ad 7.      Ingen bemærkninger.



Bestyrelsen blev efterfølgende konstitueret med Henrik H. Lyhne som formand og
Niels Backman Dahl-Nielsen som næstformand.

Med venlig hilsen

Silkeborg IF Invest A/S

Kent V. Madsen                   Claus Christensen

Adm. direktør                      Økonomidirektør

Vedhæftet fil



Attachments

6. Forløb af ordinær generalforsamling (20240424)