Bestyrelsen for Investeringsforeningen BankInvest og bestyrelsen for Investeringsforeningen Kerne Invest har pr. den 20. marts 2025 oprettet en fælles fusionsplan vedr. fusion af afdeling Kreditobligationer (SE-nr. 33478011) under Investeringsforeningen Kerne Invest (CVR-nr. 34695644) og afdeling Virksomhedsobligationer IG KL (SE-nr. 33133995) under Investeringsforeningen BankInvest (CVR-nr. 26220092), med den førstnævnte afdeling som ophørende afdeling og den sidstnævnte afdeling som fortsættende afdeling.
Bestyrelsen for Investeringsforeningen Kerne Invest, afdeling Kreditobligationer (den ophørende afdeling) har desuden udarbejdet en fusionsredegørelse, der supplerer fusionsplanen.
Fusionen er betinget af, at den vedtages på den ordinære generalforsamling i Investeringsforeningen Kerne Invest den 24. april 2025, samt at fusionen efterfølgende godkendes af Finanstilsynet.
Fra den 25. marts 2025 vil der på Investeringsforeningen Kerne Invest, Kreditobligationer’s (den ophørende afdeling) kontor på Bredgade 40, 1260 København K, i overensstemmelse med § 6, stk. 1, i bekendtgørelse om fusion og spaltning af danske UCITS, være fremlagt følgende dokumenter til eftersyn:
- Fusionsplan;
- Fusionsredegørelse for den ophørende afdeling;
- Vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling i den ophørende afdeling;
- Seneste årsrapport for den ophørende afdeling og den fortsættende afdeling.
Dokumenterne vil ligeledes fra den 25. marts 2025, kl. 10.00 være at finde på www.kerneinvest.dk.
København, den 20. marts 2025
Bestyrelsen for Investeringsforeningen BankInvest