Fondsbørsmeddelelse 25/2026
På bankens ordinære generalforsamling den 17. marts 2026 blev det besluttet at nedsætte bankens aktiekapital med nominelt DKK 377.460 ved annullering af 37.746 stk. egne aktier á nominelt DKK 10, jf. tillige selskabsmeddelelse nr. 16/2026.
Proklamafristen er udløbet uden anmeldelse af krav fra bankens kreditorer, og endelig registrering af kapitalnedsættelsen er sket onsdag den 6. maj 2026 hos Erhvervsstyrelsen.
Efter kapitalnedsættelsen udgør aktiekapitalen i Djurslands Bank A/S nominelt DKK 26.622.540 fordelt på 2.662.254 stk. aktier. Det samlede maksimale antal stemmerettigheder udgør 2.662.254. Der henvises dog til bankens stemmeretsbegrænsninger i vedtægternes § 9.
Kapitalnedsættelsen vil ikke påvirke Djurslands Banks nuværende aktietilbagekøbsprogram, som vil fortsætte som hidtil kommunikeret.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Sigurd Bohlbro Simmelsgaard på telefon 8630 3148.
Venlig hilsen
Djurslands Bank
Vedhæftet fil