Gabriel Holding A/S aktietilbagekøbsprogram


Bestyrelsen i Gabriel Holding A/S igangsatte den 16. marts 2026 et aktietilbagekøbsprogram uden for bestemmelserne i artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 (MAR) og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1052. Rammen var at erhverve op til 94.500 aktier eller for et beløb på op til DKK 20 mio. i perioden fra 16. marts 2026 til 16. marts 2027. Følgende transaktioner er foretaget under programmet i perioden nedenfor:

 Antal aktierGennemsnitlig købsprisTransaktionsværdi i DKK
Akkumuleret andel i programmet,
seneste udmelding
52.434228,4111.976.609
Maj 20262.675254,39680.505
Akkumuleret under programmet55.109229,6712.657.114
Gabriel aktier i alt1.890.000  
Egne aktier i alt55.1092,92%af aktiekapitalen


Efter ovennævnte transaktioner ejer Gabriel Holding A/S 55.109 egne aktier, svarende til 2,92% af selskabets aktiekapital. Det samlede antal aktier i virksomheden er i alt 1.890.000 aktier, inklusive egne aktier. Efter disse transaktioner afsluttes aktietilbagekøbsprogrammet. I overensstemmelse med forordning (EU) nr. 596/2014 præsenteres transaktioner i forbindelse med aktietilbagekøbsprogrammet i detaljeret form i bilag 1, der er vedhæftet denne selskabsmeddelelse.

Samtidig har bestyrelsen i Gabriel Holding A/S d.d. besluttet at initiere et nyt tilbagekøb af egne aktier i overensstemmelse med bemyndigelsen givet på den ordinære generalforsamling den 11. december 2025.

Gabriel Holding A/S besidder ved opstart af aktietilbagekøbsprogrammet 55.109 egne aktier. Formålet med aktietilbagekøbsprogrammet er at sikre en passende beholdning af egne aktier, som kan anvendes i forbindelse med opkøb og/eller som grundlag for aktieaflønningsprogrammer for nøglepersoner i selskabet. Aktier, der ikke anvendes hertil, forventes annulleret, følgelig en nedsættelse af selskabskapitalen i henhold til Selskabslovens bestemmelser.

Aktietilbagekøbsprogrammet løber i perioden fra og med den 12.maj 2026 til og med den 16. marts 2027 med begge dage inklusiv.

Aktietilbagekøbet udføres i overensstemmelse med artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 596/2014 af 16. april 2014 (MAR) og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1052, også kaldet Safe Harbour-forordningen. Tilbagekøbet foretages på Nasdaq Copenhagen til markedspris samt i henhold til generalforsamlingsbemyndigelsen, Nasdaq Copenhagens regler for udstedere samt Gabriel Holding A/S’ interne regler om insiderforhold og håndtering af intern viden.

For at sikre at handlerne foregår på armslængdevilkår har bestyrelsen indgået aftale med Danske Bank A/S (Lead Manager) om, at Danske Bank A/S står for alle handler under aktietilbagekøbsprogrammet.

I henhold til denne aftale vil Danske Bank A/S træffe sine handelsbeslutninger uafhængigt af og uden indflydelse fra Gabriel Holding A/S samt inden for følgende rammer:

  • Der kan maksimalt tilbagekøbes op til 39.391 aktier, således at beholdningen af egne aktier ikke overstiger 5 % af aktiekapitalen.
  • Det maksimale vederlag, som Gabriel Holding A/S må betale for aktier opkøbt under programmet, er DKK 7.342.886 kr.
  • Tilbagekøbet må ikke ske til en aktiekurs, der overstiger den højeste af:
    • aktiekursen på den senest gennemførte uafhængige handel, og
    • aktiekursen på den højeste foreliggende uafhængige købsordre på Nasdaq Copenhagen på tidspunktet for tilbagekøbet.

Det samlede antal aktier, der kan købes på en enkelt handelsdag, må ikke overstige 25% af den gennemsnitlige daglige handelsvolumen i løbet af de foregående 20 handelsdage på Nasdaq Copenhagen.

Gabriel Holding A/S forbeholder sig ret til at suspendere eller afslutte aktietilbagekøbsprogrammet til enhver tid.

Efter programmets start vil Gabriel Holding A/S udsende en ugentlig meddelelse om transaktioner foretaget under programmet.

Vedhæftet fil



Attachments

Gabriels Holding AS - Meddelelse nr. 8 - Aktietilbagekøb
GlobeNewswire

Recommended Reading