Delårsrapport for 2. kvartal 2026


Schouw & Co. har i dag offentliggjort delårsrapport for 2. kvartal 2026. Koncernen leverede et stærkt andet kvartal, hvor øget aktivitet, forbedret produktivitet og løbende driftsoptimeringer bidrog til en markant vækst i indtjeningen.

Hovedpunkter

  • 9,0 mia. kr. i omsætning – en stigning på 5%
  • 828 mio. kr. EBITDA – en stigning på 17%
  • 47,3k t i Scope 1+2 CO2e-udledning – en reduktion på 12%
  • 410 mio. kr. i pengestrøm fra drift – et fald på 24%
  • 14,19 kr. i resultat pr. aktie – en stigning på 39%
  • 14,1% ROIC ekskl. goodwill – en stigning på 1,6 procentpoint
  • Forventninger til omsætning og EBITDA for hele året hæves.

Adm. direktør Jens Bjerg Sørensen udtaler
– Schouw & Co. leverede et stærkt andet kvartal i 2026, understøttet af højere aktivitet, produk­tivi­tets­for­bedringer og løbende optimering af driften på tværs af flere porteføljeselskaber. EBITDA steg mar­kant som resultat af de seneste års tiltag, der har bidraget til forbedret lønsomhed og fortsat højere mar­giner. Vi går derfor ind i andet halvår med øget optimisme og har opjusteret vores forventninger til året.

2026 har indtil videre været præget af strategisk vigtige begivenheder. Børsnoteringen af BioMar var en vigtig milepæl for Schouw & Co. og afspejler vores mangeårige tilgang til aktivt ejerskab og værdi­ska­bel­se. Børsnoteringen giver BioMar et stærkt fundament for fremtidig vækst og har styrket Schouw & Co.s finan­sielle fleksibilitet. Derudover har vi indgået en aftale om at opkøbe Spectre, hvilket tilfører kon­cer­nen en ny platformsvirksomhed med en attraktiv markedsposition og stærke vækstmuligheder. Samlet set viser disse transaktioner, at vi fortsat eksekverer på vores strategi og allokerer kapital i overens­stem­mel­se med vores langsigtede ejerskabsmodel.

Schouw & Co.s diversificerede portefølje bidrager fortsat til robusthed, mens vores porteføljeselskaber fortsat har fokus på at styrke konkurrenceevnen, forbedre driften og skabe langsigtet værdi. Selvom der fortsat er usikkerhed i dele af verdensøkonomien, ser vi opmuntrende fremgang på tværs af koncernen og forventer en fortsat positiv udvikling i resten af 2026.

Videokonference på engelsk i forbindelse med regnskabet

  • Fredag den 14. august 2026 kl. 10:00

Deltagere bedes benytte dette link: www.schouw.dk/cc

Aktieselskabet Schouw & Co.

Jørgen Wisborg, bestyrelsesformand
Jens Bjerg Sørensen, administrerende direktør, telefon +45 86 11 22 22

Vedhæftet fil



Attachments

SchouwCo 2026Q2 ENG
GlobeNewswire

Recommended Reading