Coloplast A/S - Storaktionærmeddelelse


Storaktionærmeddelelse


Der henvises til pressemeddelelsen fra Coloplast A/S udsendt den 4. september 2026 vedrørende den forventede gennemførelse af generationsskiftet i det ultimative ejerskab af Coloplast A/S.

Coloplast A/S meddeler hermed, at Coloplast A/S den 1. oktober 2026 har modtaget følgende storaktionærmeddelelse:

  • NPLH Holding ApS, et selskab der er 100% ejet og kontrolleret af Niels Peter Louis-Hansen, har ved gavedisposition afhændet alle sine anparter i Coloplast Holding ApS, et selskab som ejer aktier i Coloplast A/S, til Coloplast Fonden. Efter overdragelsen besidder Niels Peter Louis-Hansen, direkte og indirekte, 3,65% af stemmerettighederne i Coloplast A/S og 1,92% af aktiekapitalen i Coloplast A/S.
  • Coloplast Fonden har ved gavedisposition fra NPLH Holding ApS erhvervet alle NPLH Holding ApS’ anparter i Coloplast Holding ApS, hvilket medfører at Coloplast Fonden indirekte kontrollerer 51,36% af stemmerettighederne i Coloplast A/S og indirekte besidder 18,46% af aktiekapitalen i Coloplast A/S. Coloplast Holding ApS besidder 51,36% af stemmerettighederne i Coloplast A/S og 29,49% af aktiekapitalen i Coloplast A/S.
  • Coloplast Fonden har efterfølgende overført alle sine anparter i Coloplast Holding ApS ved apportindskud i sit helejede datterselskab CF Holding af 2026 ApS, hvilket medfører, at CF Holding af 2026 ApS indirekte besidder 51,36% af stemmerettighederne i Coloplast A/S og indirekte besidder 18,46% af aktiekapitalen i Coloplast A/S. Coloplast Holding ApS besidder 51,36% af stemmerettighederne i Coloplast A/S og 29,49% af aktiekapitalen i Coloplast A/S.

Som følge af de ovenfor beskrevne ændringer kontrollerer Coloplast Fonden gennem sit helejede datterselskab, CF Holding af 2026 ApS, indirekte 51,36% af stemmerettighederne i Coloplast A/S og besidder indirekte 18,46% af aktiekapitalen i Coloplast A/S. Proportionalt ville de stemmerettigheder, som Coloplast Fonden indirekte besidder gennem CF Holding af 2026 ApS udgøre 36,51%, men da CF Holding af 2026 ApS besidder et flertal af stemmerettighederne i Coloplast Holding ApS, anses Coloplast Fonden, gennem CF Holding af 2026, for at kontrollere samtlige 51,36% af de stemmerettigheder der er knyttet til Coloplast Holding ApS’ aktier i Coloplast A/S, mens aktiekapitalen angives forholdsmæssigt.

Denne selskabsmeddelelse er i henhold til Kapitalmarkedslovens § 30.

Kontakt

Investorer og analytikere: Presse og medier:
Anders Lonning-Skovgaard
Executive Vice President, CFO
Tel.: +45 4911 1111

Aleksandra Dimovska
Vice President, Investor Relations
Tel. +45 4911 1800 / +45 4911 2458
Email: dkadim@coloplast.com

Nicklas Overgaard
Senior Manager, Investor Relations
Tel. +45 4911 1800 / +45 4911 3301
Email: dknioha@coloplast.com
Peter Mønster
Head of Media Relations & Corporate Content
Tel. +45 4911 2623
Email: dkpete@coloplast.com

Adresse                                                                              
Coloplast A/S
Holtedam 1
DK-3050 Humlebaek
Denmark
CVR-nummer: 69749917

Hjemmeside
www.coloplast.com

Denne selskabsmeddelelse foreligger på dansk og engelsk. I tvivlstilfælde er den engelske version gældende.

Vedhæftet fil



Attachments

09_2026_Storaktionærmeddelelse
GlobeNewswire

Recommended Reading