Nasdaq OMX, Den Nordiske Børs
Nikolaj Plads 6
Postboks 1040
1007 København K
Fondsbørsmeddelelse nr.02/2011
Aalborg, den 11. februar 2011
Spar Nord FormueInvest A/S – Årsrapport 2010
Bestyrelsen og direktionen har dags dato godkendt årsrapporten for 2010 for Spar Nord FormueInvest A/S, hvoraf følgende hovedpunkter kan nævnes:
-
Spar Nord FormueInvest A/S realiserede et resultat i 2010 på -9,4 mio. kr. svarende til en forrentning på -4,6 pct. af egenkapitalen. Resultatet af investeringsaktiviteterne blev på -4,7 mio. kr.
-
Årets resultat 2010 er påvirket af følgende hovedposter på de enkelte aktivklasser. Samlet for henholdsvis obligationer 11,8 mio. kr., kreditobligationer 6,5 mio. kr., aktier 9,3 mio. kr., alternative investering -27,8 mio. kr. og valutadispositioner på -4,5 mio. kr.
-
Specielt alternative investeringer i form af hedge fonde har påvirket resultatet negativt, og som følge af gentagne negative afvigelser i forhold til hedge fondenes tidligere skøn, besluttede ledelsen den 28. december 2010 fremover at basere værdiansættelsen på ledelsens eget og mere forsigtige skøn, hvilket førte til en ekstraordinær nedskrivning på 15,1 mio. kr. udover direkte tab på netto 12,7 mio. kr. i aktivklassen i 2010.
- Der har igennem den seneste periode været en forskel mellem aktiekurs og aktiens indre værdi på mellem 20 til 40 pct. i disfavør af aktiekursen, hvilket ledelsen finder utilfredsstillende. Bestyrelsen vil i perioden frem til den ordinære generalforsamling overveje forskellige løsningsmodeller herpå.
- De muligheder der overvejes p.t. er:
- at finde en køber til selskabet, der afgiver købstilbud overfor aktionærerne.
- at videreføre selskabet med en ændret investeringsfilosofi, hvor aktionærerne kan vælge at fortsætte i et nyt setup eller at modtage et kontant bud på aktierne.
- at realisere alle aktiver med efterfølgende likvidation af selskabet og udlodning til aktionærerne.
Bestyrelsens primære fokus ved valg af løsningsmodel vil være, at sikre selskabets aktionærer mulighed for, at realisere deres investering til en rimelig og fair pris i forhold til selskabets værdier.
Med venlig hilsen
Spar Nord FormueInvest A/S
Finn V. Nielsen Henrik Bærtelsen
Bestyrelsesformand Direktør
- 6. Med udgangspunkt i positive markedsforventninger i 2011 forventes et positivt resultat for 2011.