Østjydsk Bank A/S - Forløb af ekstraordinær generalforsamling.


Tirsdag, den 9. april 2013, kl. 09:30 blev afholdt ekstraordinær generalforsamling i Østjydsk Bank A/S, med følgende dagsorden:

 

  1. Endelig vedtagelse af de på den ordinære generalforsamling d. 2. marts 2013 vedtagne ændringer af vedtægternes
  • § 2: Indsættelse af nye bemyndigelser for bestyrelsen til i de kommende 5 år at kunne udvide aktiekapitalen med op til i alt kr. 192.000.000.
  • § 10: Forslag om ændring af vedtægternes stemmeretsbegrænsning.
  • § 15: Forslag om at der fremover ikke skal vælges en suppleant til bestyrelsen.

 

  1. Forslag fra bestyrelsen om at ændre antallet af bestyrelsesmedlemmer.
  •  § 15: Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsen udvides fra de nuværende 4 medlemmer til at kunne bestå af 6 medlemmer. Samtidig foreslås det, at bestyrelsen fremover skal vælges for en tre-årig periode i stedet for en 4-årig periode.

 

Behandlingen af dagsordenens punkter resulterede i følgende:

 Ad. 1. Generalforsamlingen godkendte endeligt ændringerne af vedtægternes §§ 2, 10 og 15.

 Ad. 2.  Bestyrelsens forslag til ændring af vedtægternes § 15 blev ikke vedtaget, idet forslaget, på trods af godkendelse fra mere end 3/4 af de afgivne stemmer, ikke opnåede godkendelse fra 3/4 af den repræsenterede kapital. Bestyrelsen vil senere motivere en genfremsættelse af forslaget.


Attachments

Forløb af ekstraordinær generalforsamling.pdf
GlobeNewswire