Cimber starter rute til Tel Aviv


Til efteråret lancerer Cimber Sterling en direkte rute til Tel Aviv i Israel.
Tel Aviv er Cimber Sterlings første ikke-europæiske destination. 

Cimber Sterling har 54 europæiske destinationer på rutekortet, og med Tel Aviv
kan selskabet nu tilføje den første destination uden for Europas grænser.
Selskabet forventer, at den nye destination vil tiltrække både
forretningsrejsende og ferierejsende. 

”Tel Aviv er en destination, der henvender sig både til forretningsrejsende og
privatrejsende i hele Skandinavien. Vi er det eneste selskab, som beflyver
Israel fra Danmark i vinterhalvåret, og vi forventer, at en lang række turister
vil besøge denne spændende destination, samtidigt med at forretningsfolk får en
direkte forbindelse,” siger Lars Bording, kommerciel direktør i Cimber
Sterling, og fortsætter: ”Og det er selvfølgelig en ganske særlig destination,
fordi vi ikke tidligere har fløjet uden for Europa.” 

Med Cimber Sterlings nyeste destination bliver det nu muligt at flyve direkte
fra København til Tel Aviv tre gange om ugen. Første tur flyves den 1. november
2010, og billetterne er til salg fra på mandag. Priserne starter fra 895,-
kroner. 

Tidstabel:
Mandag, onsdag og fredag: København-Tel Aviv: 09.05 - TLV 14.25
Mandag, onsdag og fredag: Tel Aviv-København: 15.20 - CPH 19.10

Attachments

cimber starter rute til tel aviv - pressemeddelse nr. 17 2010.pdf
GlobeNewswire