Delårsrapport for 1. halvår 2011


Udviklingen i 1. halvår 2011 har været positiv, og både Hartmanns omsætning og
driftsresultat er steget som følge af et øget salg af ægemballage samt positive
effekter af allerede gennemførte driftsforbedringer og omkostningsreduktioner.
Hartmann fastholder forventningerne til 2011.

CEO Michael Rohde Pedersen siger om udviklingen i 1. halvår 2011:
Vi er godt tilfredse med den forretningsmæssige og organisatoriske udvikling i
1. halvår 2011. De gennemførte driftsforbedringer og omkostningsreduktioner har
bidraget til periodens gode driftsresultat på 57 mio. kr. (2010: 31 mio. kr.).
Derudover har vi arbejdet med at skabe en stærkere organisation med klare
målsætninger og få sammensat det rette hold af ledere og medarbejdere, som
sammen skal løfte Hartmann til det næste niveau. Arbejdet med at øge Hartmanns
rentabilitet og skabe en mere effektiv og handlekraftig organisation fortsætter
i 2. halvår 2011.

Om forventningerne til fremtiden siger Michael Rohde Pedersen:
Arbejdet med vores nye strategi "Competitive edge - driving growth" skrider
planmæssigt frem, og vi glæder os over, at de gennemførte tiltag har fået
effekt. Den positive udvikling fra 1. kvartal fortsatte i 2. kvartal, og vi
forventer fortsat at nå et driftsresultat inden for det udmeldte interval på
105-125 mio. kr. i 2011 mod 73 mio. kr. sidste år.

Kort fortalt
  * I 1. halvår 2011 realiserede Hartmann en omsætning på 727 mio. kr. (2010:
    706 mio. kr.) og et driftsresultat på 57 mio. kr. (2010: 31 mio. kr.)
    svarende til en overskudsgrad på 7,8% (2010: 4,3%). I 2. kvartal 2011 havde
    Hartmann en omsætning på 352 mio. kr. (2010: 326 mio. kr.) og et
    driftsresultat på 21 mio. kr. (2010: -7 mio. kr.) svarende til en
    overskudsgrad på 6,1% (2010: -2,0%).
  * Den europæiske forretning opnåede i 1. halvår 2011 en omsætning på 622 mio.
    kr. (2010: 599 mio. kr.) og et driftsresultat på 65 mio. kr. (2010: 47 mio.
    kr.). I 2. kvartal 2011 udgjorde omsætningen 300 mio. kr. (2010: 271 mio.
    kr.) og driftsresultatet 26 mio. kr. (2010: 3 mio. kr.).
  * Forretningsområdet Nordamerika havde i 1. halvår 2011 en omsætning på 104
    mio. kr. (2010: 107 mio. kr.) og et driftsresultat på 8 mio. kr. (2010: 5
    mio. kr.). I 2. kvartal 2011 opnåede den nordamerikanske forretning en
    omsætning på 52 mio. kr. (2010: 54 mio. kr.) og et driftsresultat på 4 mio.
    kr. (2010: 2 mio. kr.).
  * Hartmann fastholder forventningerne om en omsætning på niveau med 2010 (1,5
    mia. kr.) og et driftsresultat på 105-125 mio. kr. (2010: 73 mio. kr.)
    svarende til en overskudsgrad på 7-8,5% (2010: 4,9%).


For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Michael Rohde Pedersen
CEO
Telefon: (+45) 45 97 00 00


[HUG#1540952]

Attachments

GlobeNewswire