DLH - Referat fra ekstraordinær generalforsamling


Selskabsmeddelelse
Nr. 2/2020
København 24. Januar 2020

Referat fra ekstraordinær generalforsamling

DLH A/S har afholdt ekstraordinær generalforsamling den 24. januar 2020 kl. 12.00 på selskabets adresse Lyskær 8A, 2730 Herlev med følgende dagsorden:

1.     Forslag om ændring af selskabets navn
2.     Forslag om valg af nye medlemmer til bestyrelsen
3.     Bemyndigelse til dirigenten til at registrere den vedtagne beslutning.
4.     Evt.

Bestyrelsen havde i henhold til vedtægternes pkt. 9.1 udpeget advokat Jakob Schnack som dirigent for den ekstraordinære generalforsamling. Dirigenten konstaterede, at den ekstraordinære generalforsamling var indkaldt med vedtægtsmæssigt varsel på mindst 3 uger og højest 5 uger, jf. vedtægternes pkt. 7.1, idet indkaldelsen var offentliggjort den 2. januar 2020.

Dirigenten konstaterede endvidere, at dagsorden samt de fuldstændige forslag tillige var offentliggjort på Selskabets hjemmeside senest 3 uger før generalforsamlingen, jf. vedtægternes pkt. 7.2, idet disse var offentliggjort den 2 Januar 2020. Selskabets aktiekapital udgør i henhold til vedtægterne DKK 26.783.248,50. I henhold til vedtægternes punkt 4.2, giver hvert aktiebeløb på kr. 0,50 én stemme.

DKK 13.120.568 aktiekapital var repræsenteret på generalforsamlingen, svarende til 49,95% af de samlede stemmer og svarende til 26.241.135 stemmer. Af de repræsenterede aktionærer var 47,59 % fremmødt, og 2,35 % var repræsenteret ved fuldmagt til bestyrelsen samt afkrydsningsfuldmagter samt indsendte brevstemmer.

Ad 1
På generalforsamlingen blev det besluttet, at godkende forslaget om ændring af selskabets navn til Scandinavian Investment Group A/S med alle de fremmødte stemmer.

49,93% af de repræsenterede stemmer stemte for forslaget, 0,02% af de repræsenterede stemmer stemte imod forslaget og 0% af de repræsenterede stemmer undlod at stemme.

Ad 2
På generalforsamlingen blev det besluttet at Søren Dal Thomsen, Jørgen Beuchert, Steen Sandgaard Ralf Willumsen nyvælges til bestyrelsen samt at Jakob Have genvælges.
Jakob Have takkede de afgående medlemmer Carsten Lønfeldt og Lars Risager for deres store indsats for selskabet.

49,93% af de repræsenterede stemmer stemte for forslaget, 0,02% af de repræsenterede undlod at stemme for forslaget.

Ad 3
På generalforsamlingen blev det besluttet at bemyndige dirigenten til at anmelde det vedtagne til Erhvervsstyrelsen samt til at foretage sådanne ændringer i og tilføjelser til det på generalforsamlingen vedtagne og anmeldelsen til Erhvervsstyrelsen, som måtte blive krævet af Erhvervsstyrelsen for at registrere vedtagne ændringer.

49,94% af de repræsenterede stemmer stemte for forslaget, 0,01% af de repræsenterede stemmer stemte imod forslaget og 0% af de repræsenterede stemmer undlod at stemme.

Ad. 4
Der var intet under punktet eventuelt.

Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med Søren Dal Thomsen som formand og Jakob Have som formand for revisionsudvalget.

Herlev, den 24 Januar 2020

Jakob Schnack
Dirigent

Kontakt:
Evt. henvendelse vedrørende denne meddelelse kan ske til CEO Michael Hove på telefon 28 12 66 09.

Vedhæftet fil


Attachments

Selskabsmeddelse 2_2020 referat af XOGF_