Bestyrelsen indkalder hermed til ordinær generalforsamling i
FirstFarms A/S, CVR: 28 31 25 04.
Generalforsamlingen afholdes tirsdag den 22. april 2008 kl. 17.00 i:
Konferencecentret Hotel Legoland, Aastvej 10B, DK-7190 Billund
Dagsorden:
1) Beretning om selskabets virksomhed
2) Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse
og meddelelse af decharge til bestyrelsen
3) Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i
henhold til den godkendte årsrapport
4) Valg af medlemmer til bestyrelsen
5) Valg af revisor
6) Forslag fra bestyrelsen og aktionærerne
a. Bestyrelsen foreslår optagelse af binavnene "First Farms A/S
(FirstFarms A/S)" og "First-Farms A/S (FirstFarms A/S)", der tilføjes
selskabets eksisterende binavn i vedtægternes pkt. 1.2.
b. Bestyrelsen foreslår ændring i vedtægternes bilag 6.1(a), der
indeholder vilkår for warrants udstedt i medfør af vedtægternes pkt.
6.1(a), således at det af bilagets pkt. 6.2(iv) fremgår, at aktier
udstedt i forbindelse med udnyttelse af warrants skal være
omsætningspapirer.
c. Bestyrelsen foreslår ændring af vedtægternes bilag 6.1(a), således
at henvisningen til vedtægternes pkt. 6.1 om bemyndigelse til at
udstede warrants i punkterne 4.1(iv) og 4.3(iii) i bilaget ændres til
også at omfatte bemyndigelsen i pkt. 6.2.
d. Bestyrelsen foreslår ændring af vedtægternes pkt. 7.4, således at"Københavns Fondsbørs" ændres til "OMX - Den Nordiske Børs København
A/S" som følge af fondsbørsens navneændring.
e. Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsen bemyndiges til i perioden
frem til næste ordinære generalforsamling at lade selskabet erhverve
egne aktier inden for en samlet pålydende værdi af i alt 10 % af
selskabets aktiekapital, jf. aktieselskabslovens § 48, til en kurs,
der ikke må afvige mere end 10 % fra den på erhvervelsestidspunktet
noterede kurs på OMX - Den Nordiske Børs København A/S.
f. Bestyrelsen foreslår, at dirigenten med substitutionsret
bemyndiges til at anmelde de vedtagne vedtægtsændringer til Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen.
7) Eventuelt
Ad 1: Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsesformandens mundtlige
beretning på generalforsamlingen tages til efterretning.
Ad 2: Bestyrelsen foreslår, at den reviderede årsrapport godkendes,
samt at der meddeles decharge til bestyrelsen.
Ad 3: Bestyrelsen foreslår, at det regnskabsmæssige overskud
overføres til næste år. Der foreslås ikke udbetalt udbytte.
Ad 4: Bestyrelsen foreslår genvalg af samtlige medlemmer af den
nuværende bestyrelse: Henrik Hougaard, Stig Andersson, Lars
Thomassen, Kjeld Iversen og Jens Møller. Oplysninger om personernes
ledelseshverv fremgår af årsrapporten.
Ad 5: Bestyrelsen foreslår valg af KPMG Statsautoriseret
Revisionspartnerselskab som selskabets revisor.
Forslagene under pkt. 6a - 6d kan vedtages med 2/3 af såvel de
afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede
stemmeberettigede aktiekapital. Forslagene under pkt. 1 - 5 og 6e -
6f kan vedtages med simpelt stemmeflertal.
Enhver aktionær, som senest torsdag den 17. april 2008 har meddelt
selskabet sin deltagelse, og som har modtaget et adgangskort, er
berettiget til, personligt eller ved fuldmagt, at deltage i
generalforsamlingen. Adgangskort udstedes til den i selskabets
aktiebog noterede aktionær eller mod forevisning af en ikke mere end
5 dage gammel depotudskrift fra Værdipapircentralen eller fra et
kontoførende pengeinstitut.
Tilmeldinger og rekvirering af adgangskort til generalforsamlingen
skal være afgivet på selskabets hjemmeside www.firstfarms.dk eller
modtaget af Aktiebog Danmark A/S, Kongevejen 118, DK-2840 Holte,
telefonnummer +45 45 46 09 99, senest torsdag den 17. april 2008.
Fuldmagter skal være afgivet på selskabets hjemmeside indenfor samme
frist.
Dagsordenen og de fuldstændige forslag samt årsrapport med
revisorpåtegning vil være fremlagt til eftersyn for aktionærerne på
selskabets kontor, Aastvej 10B, DK-7190 Billund, fra den 14. april
2008 og sendes samtidig elektronisk til enhver noteret aktionær, som
har fremsat anmodning herom.
Selskabets nominelle aktiekapital udgør kr. 471.224.100 fordelt på
4.712.241 aktier á kr. 100. Hvert aktiebeløb på nominelt kr.100 giver
1 stemme.
Efter generalforsamlingen serveres et let traktement.
April 2008
Bestyrelsen
FirstFarms A/S indkalder til ordinær generalforsamling tirsdag d. 22. april 2008
| Quelle: FirstFarms A/S