Ændring i FirstFarms A/S direktion


Som oplyst i selskabsmeddelelse nr. 4/2010 af i dag, anser bestyrelsen i FirstFarms A/S ikke selskabets økonomiske udvikling for tilfredsstillende. I forlængelse heraf har bestyrelsen besluttet at sætte en anden profil i spidsen for selskabet med henblik på større fokus på omkostningsstyring og rationalisering.

 

FirstFarms adm. direktør Kim Stokholm fratræder derfor sin stilling i selskabet.

 

Kim Stokholm har været adm. direktør i selskabet siden oktober 2006, og var med til at gennemføre børsnoteringen af selskabet i december 2006. Kim har ydet en stor indsats med at opbygge selskabet som børsnoteret virksomhed og etablering af selskabets aktiviteter i Rumænien og Slovakiet.

 

Medlem af FirstFarms bestyrelse, landmand Per Villumsen, vil midlertidigt fungere som adm. direktør, indtil en ny direktion er på plads.

 

Udover at varetage stillingen som adm. direktør for selskabet, fortsætter Per Villumsen som medlem af FirstFarms bestyrelse.

 

Landmand Per Villumsen har over 30 års erfaring med landbrug og har bl.a. via sine bestyrelsesposter i Farm Invest Holding A/S og Dan-Moravia Invest A/S en betydelig erfaring med drift af landbrug i Slovakiet og Rumænien.

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

FirstFarms A/S

 

 

 

For yderligere information:

Se venligst vores hjemmeside www.firstfarms.dk eller kontakt

bestyrelsesformand Henrik Hougaard på telefon +45 40 53 62 48


Anhänge

Ændring i FirstFarms A/S direktion