FirstFarms A/S indkalder til ordinær generalforsamling tirsdag d. 22. april 2008


Bestyrelsen indkalder hermed til ordinær generalforsamling i FirstFarms A/S, CVR: 28 31 25 04.
Generalforsamlingen afholdes tirsdag den 22. april 2008 kl. 17.00 i:
 
Konferencecentret Hotel Legoland, Aastvej 10B, DK-7190 Billund
 
 
Dagsorden:
 
1) Beretning om selskabets virksomhed
 
2) Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse og meddelelse af decharge til bestyrelsen
 
3) Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport
 
4) Valg af medlemmer til bestyrelsen
 
5) Valg af revisor
 
6) Forslag fra bestyrelsen og aktionærerne
 
a. Bestyrelsen foreslår optagelse af binavnene "First Farms A/S (FirstFarms A/S)" og "First-Farms A/S (FirstFarms A/S)", der tilføjes selskabets eksisterende binavn i vedtægternes pkt. 1.2.
 
b. Bestyrelsen foreslår ændring i vedtægternes bilag 6.1(a), der indeholder vilkår for warrants udstedt i medfør af vedtægternes pkt. 6.1(a), således at det af bilagets pkt. 6.2(iv) fremgår, at aktier udstedt i forbindelse med udnyttelse af warrants skal være omsætningspapirer.
 
c. Bestyrelsen foreslår ændring af vedtægternes bilag 6.1(a), således at henvisningen til vedtægternes pkt. 6.1 om bemyndigelse til at udstede warrants i punkterne 4.1(iv) og 4.3(iii) i bilaget ændres til også at omfatte bemyndigelsen i pkt. 6.2.
 
d. Bestyrelsen foreslår ændring af vedtægternes pkt. 7.4, således at "Københavns Fondsbørs" ændres til "OMX - Den Nordiske Børs København A/S" som følge af fondsbørsens navneændring.
 
e. Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsen bemyndiges til i perioden frem til næste ordinære generalforsamling at lade selskabet erhverve egne aktier inden for en samlet pålydende værdi af i alt 10 % af selskabets aktiekapital, jf. aktieselskabslovens § 48, til en kurs, der ikke må afvige mere end 10 % fra den på erhvervelsestidspunktet noterede kurs på OMX - Den Nordiske Børs København A/S.
 
f. Bestyrelsen foreslår, at dirigenten med substitutionsret bemyndiges til at anmelde de vedtagne vedtægtsændringer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
 
7) Eventuelt
 
 
 
Ad 1: Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsesformandens mundtlige beretning på generalforsamlingen tages til efterretning.
 
Ad 2: Bestyrelsen foreslår, at den reviderede årsrapport godkendes, samt at der meddeles decharge til bestyrelsen.
 
Ad 3: Bestyrelsen foreslår, at det regnskabsmæssige overskud overføres til næste år. Der foreslås ikke udbetalt udbytte.
 
Ad 4: Bestyrelsen foreslår genvalg af samtlige medlemmer af den nuværende bestyrelse: Henrik Hougaard, Stig Andersson, Lars Thomassen, Kjeld Iversen og Jens Møller. Oplysninger om personernes ledelseshverv fremgår af årsrapporten.
 
Ad 5: Bestyrelsen foreslår valg af KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab som selskabets revisor.
 
Forslagene under pkt. 6a - 6d kan vedtages med 2/3 af såvel de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital. Forslagene under pkt. 1 - 5 og 6e - 6f kan vedtages med simpelt stemmeflertal.
 
Enhver aktionær, som senest torsdag den 17. april 2008 har meddelt selskabet sin deltagelse, og som har modtaget et adgangskort, er berettiget til, personligt eller ved fuldmagt, at deltage i generalforsamlingen. Adgangskort udstedes til den i selskabets aktiebog noterede aktionær eller mod forevisning af en ikke mere end 5 dage gammel depotudskrift fra Værdipapircentralen eller fra et kontoførende pengeinstitut.
 
Tilmeldinger og rekvirering af adgangskort til generalforsamlingen skal være afgivet på selskabets hjemmeside www.firstfarms.dk eller modtaget af Aktiebog Danmark A/S, Kongevejen 118, DK-2840 Holte, telefonnummer +45 45 46 09 99, senest torsdag den 17. april 2008. Fuldmagter skal være afgivet på selskabets hjemmeside indenfor samme frist.
 
Dagsordenen og de fuldstændige forslag samt årsrapport med revisorpåtegning vil være fremlagt til eftersyn for aktionærerne på selskabets kontor, Aastvej 10B, DK-7190 Billund, fra den 14. april 2008 og sendes samtidig elektronisk til enhver noteret aktionær, som har fremsat anmodning herom.
 

Selskabets nominelle aktiekapital udgør kr. 471.224.100 fordelt på 4.712.241 aktier á kr. 100. Hvert aktiebeløb på nominelt kr.100 giver 1 stemme.
 
 
 
 
Efter generalforsamlingen serveres et let traktement.
 
 
April 2008
Bestyrelsen

Attachments

Indkaldelse til ordinær generalforsamling