STYLEPIT A/S – Offentliggørelse af prospekt om kapitaludvidelse med fortegningsret for aktionærerne

Selskabsmeddelelse nr. 18 / 2015


Hovedpunkter i kapitaludvidelsen:

· Bestyrelsen har i dag besluttet at udnytte sin bemyndigelse til at forhøje selskabets aktiekapital med op til 48,4 mio. á nominelt kr. 0,10 pr. aktie.

· Kapitaludvidelsen er tegnet og garanteret for op til DKK 40,8 mio.

· Gennemføres med fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer.

· Tegningsforholdet er 5:8 således, at hver eksisterende aktionær for hver fem (5) aktier får mulighed for at tegne otte (8) nye aktier.

· Hver eksisterende aktionær vil for hver aktie få tildelt otte (8) tegningsretter.

· For hver fem (5) tegningsretter er indehaveren berettiget til at tegne én (1) ny aktie.

· Prisen pr. ny aktie er kr. 0,10 pr. ny aktie á nominelt kr. 0,10. 

· Det maksimale beløb, der kan tegnes, vil give Stylepit A/S et bruttoprovenu på kr. 48,4 mio. 

· Provenuet fra kapitaludvidelsen skal anvendes til at styrke selskabets kapitalberedskab yderligere.


N.E. Nielsen, bestyrelsesformand i Stylepit A/S, udtaler:

”Bestyrelsen er rigtig tilfreds med at gennemføre kapitaludvidelsen på nuværende tidspunkt, således at selskabets kapitalgrundlag styrkes fra starten af regnskabsåret. Det sker med henblik på en positiv udvikling, der gerne skal vise sig allerede 2015/2016. En tak til dem, der har garanteret kapitaludvidelsen og alle, der har bidraget til en hurtig og professionel udarbejdelse af grundlaget for kapitaludvidelsen.”

Marc Jeilman, administrerende direktør i Stylepit A/S, udtaler:

”Efter en periode med voldsomme ændringer i konkurrencesituationen og en efterfølgende periode med omfattende tilpasninger af strategi og organisation er vi nu kommet ud på den anden side stærkere end nogensinde. Stylepit har gennemlevet en sund krise og jeg ser frem til, sammen med dygtige og motiverede kollegaer at udnytte denne styrke fremover.”

Tidsplanen for gennemførelse af kapitaludvidelsen er følgende:

Handel med tegningsretter begynder                             

Tildeling af tegningsretter i VP Securities A/S               

Udbudsperioden begynder                                                                                               

Handel med tegningsretter slutter                         

Udbudsperioden slutter

Betaling mod levering af de nye aktier                           

Offentliggørelse af resultatet af udbuddet                      

Registrering af kapitalforhøjelsen vedrørende de nye aktier hos Erhvervsstyrelsen                                           
Første handels- og officielle noteringsdag for de nye aktier i eksisterende ISIN-kode DK0060046522                   

11. august 2015

12. august 2015

13. august 2015

24. august 2015

26. august 2015

28. august 2015

31. august 2015

31. august 2015

1. september 2015
 


Prospektet

Prospektet beskriver Stylepit A/S, den aktuelle situation, udbudsvilkårene og risikofaktorerne forbundet med investering i aktien.

Prospektet skal endvidere bruges til optagelse til handel og officiel notering på NASDAQ Copenhagen A/S af de nye aktier á nominelt kr. 0,10. Tegningsretterne tildeles og udstedes gennem VP Securities A/S. Tegningsretterne vil blive optaget til handel og officiel notering på NASDAQ Copenhagen A/S i ISIN-koden DK0060649226. Stylepit A/S’s aktier er noteret på NASDAQ Copenhagen A/S under ISIN-koden DK0060046522. De nye aktier udstedes i en unoteret midlertidig ISIN-kode DK0060649143, og vil blive optaget til handel og officiel notering på NASDAQ Copenhagen A/S i ISIN-koden DK0060046522, efter at registreringen af kapitalforhøjelsen i forbindelse med udbuddet af de nye aktier er sket hos Erhvervsstyrelsen.

Stylepit A/S’s prospekt er tilgængeligt på selskabets hjemmeside www.stylepit.dk. Prospektet kan også bestilles hos selskabet på tlf.: + 45 59 20 70 75 eller via e-mail info@stylepit.com.  

Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til bestyrelsesformand N.E. Nielsen på mobil nr. +45 42 43 33 43 eller til direktør Marc Jeilman på mobil nr. +45 20 35 25 80.

Med venlig hilsen

STYLEPIT A/S 


Attachments

Meddelelse nr 18_2015_STYLEPIT.pdf STYLEPIT Prospekt_10  august 2015.pdf