STYLEPIT A/S – Frasalg af ejendomme forløber planmæssigt

Selskabsmeddelelse nr. 30 / 2015


Stylepit A/S har i dag indgået en bindende salgsaftale vedr. salg af selskabets ejendom i Jyderup. Salget er sket til en ikke oplyst pris, dog uden negativ resultateffekt i forhold til dagsværdierne bogført per 30. juni 2015, hvor ejendommene i Danmark og Polen var optaget som ”aktiver bestemt for salg” med en samlet bogført dagsværdi på DKK 54,5 mio.

Ejendommen i Jyderup har været ubenyttet siden flytning af selskabets lager til Polen og flytning af hovedkontor til København  i 2014. Salget sker som led i et planlagt salg af ejendommene i Danmark og Polen.

Selskabet har desuden indgået hensigtserklæring om sale og leaseback af lagerejendommen beliggende i Polen med et udenlandsk børsnoteret ejendomsinvesteringsselskab.

Salget af ejendommen i Jyderup og et forventet salg af ejendommen i Polen medfører, at selskabets ledelse forventer at følge planen om, at Stylepit ikke har rentebærende gæld ved udløb af kalenderåret 2015.

Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til adm. direktør Marc Jeilman på mobil nr. +45 20 35 25 80.

Med venlig hilsen

STYLEPIT A/S


Attachments

Meddelelse nr  30_2015_STYLEPIT.pdf