STYLEPIT A/S – Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling

Selskabsmeddelelse nr. 46 / 2015


Bestyrelsen i STYLEPIT A/S, CVR-nr. 27 43 99 77, (”Selskabet”) indkalder hermed til ekstraordinær generalforsamling

onsdag den 13. januar 2016, kl. 09.00

på Selskabets adresse, Laplandsgade 4a, 2300 København S, med følgende dagsorden:

1.   Valg af medlemmer til bestyrelsen

I forlængelse af gennemførelsen af Bestseller-koncernens overtagelsesstilbud på Selskabet fratræder følgende bestyrelsesmedlemmer på den ekstraordinære generalforsamlingen: N. E. Nielsen, Christian Bjerre Kusk og Stein Lande.

Følgende foreslås valgt til den nye bestyrelse:

·         Michael Schrøder

·         Jens Christian Buhl og

·         Regina M. Andersen

Ulrik Feldstedt Hjorth forbliver i bestyrelsen. Ledelseshverv for de forslåede bestyrelsesmedlemmer vedlægges nærværende indkaldelse som bilag 1.

2.   Forslag om afnotering af Selskabet fra Nasdaq Copenhagen

Selskabets nye hovedaktionær Aktieselskabet af 14.10.2012 har stillet forslag om, at aktierne i Stylepit afnoteres fra Nasdaq Copenhagen, idet der efter Aktieselskabet af 14.10.2012’s opfattelse skabes de bedste rammer for Stylepits fortsatte udvikling i et unoteret regi. Aktionæren foreslår derfor, at generalforsamlingen godkender, at Selskabets bestyrelse ansøger Nasdaq Copenhagen om en sådan afnotering.

---

 

Adgang til oplysninger

Denne indkaldelse til generalforsamling med dagsorden og fuldstændige forslag sker på Selskabets hjemmeside www.stylepit.com og i øvrigt pr. e-mail til hver navnenoteret aktionær, som har fremsat begæring derom.

På Selskabets hjemmeside www.stylepit.com findes desuden oplysninger om generalforsamlingen, herunder det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, samt fuldmagts- og stemmeblanket til brug for generalforsamlingen.

Adgangskort, fuldmagt og brevstemme

I henhold til vedtægternes punkt 7.1 fastlægges en aktionærs ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen i forhold til de aktier, aktionæren besidder på registreringsdatoen, som er 1 uge før datoen for generalforsamlingens afholdelse, dvs. onsdag den 6. januar 2016. Adgang til generalforsamlingen kræver tillige, at aktionæren har løst adgangskort for sig selv (eller en fuldmægtig) og eventuel medfølgende rådgiver.

Adgangskort kan rekvireres via aktionærportalen på Selskabets hjemmeside www.stylepit.com eller ved henvendelse til Computershare A/S, Kongevejen 418, 2840 Holte, pr. mail til gf@computershare.dk eller pr. fax på 45 46 09 98, i begge tilfælde senest mandag den 11. januar 2016, kl. 23.59.

De aktier, den enkelte aktionær besidder, opgøres på registreringsdatoen på grundlag af oplysningerne om aktionærens aktiebesiddelse i Selskabets ejerbog samt meddelelser om ejerforhold, som Selskabet forinden har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen, men som endnu ikke er indført i denne.

Aktionærer, der ikke forventer at kunne være til stede på generalforsamlingen, kan stemme skriftligt (brevstemme) eller afgive fuldmagt til bestyrelsen eller til en af aktionæren udpeget person, der deltager på generalforsamlingen.

Aktionærer, der ønsker at møde ved fuldmagt eller brevstemme, kan gøre dette via aktionærportalen eller ved anvendelse af de relevante blanketter, der er tilgængelige på Selskabets hjemmeside www.stylepit.com .

Aktionærer kan på fuldmagtsblanketten vælge at:

·         give fuldmagt til navngiven tredjemand. Fuldmægtigen vil fra Computershare A/S få tilsendt adgangskort, som skal medbringes til generalforsamlingen,

·         give fuldmagt til bestyrelsen,

·         give afkrydsningsfuldmagt til bestyrelsen ved at afkrydse, hvordan stemmerne ønskes afgivet.

Aktionærer kan på brevstemmeblanketten vælge at afgive skriftlig brevstemme.

Det bemærkes, at brevstemmer ikke kan tilbagekaldes.

Såfremt aktionæren ønsker at give fuldmagt til bestyrelsen, anbefaler bestyrelsen, at der anvendes afkrydsningsfuldmagt. Fuldmagt til bestyrelsen kan gives via aktionærportalen på Selskabtes hjemmeside www.stylepit.com eller ved at returnere fuldmagtsblanketten til Computershare A/S, Kongevejen 418, 2840 Holte, pr. e-mail til gf@computershare.dk eller pr. fax på 45 46 09 98, således at blanketten er Computershare A/S i hænde senest mandag den 11. januar 2016, kl. 23.59.

Brevstemmer kan afgives via aktionærportalen på Selskabtes hjemmeside www.stylepit.com eller sendes til Computershare A/S, Kongevejen 418, 2840 Holte pr. e-mail til gf@computershare.dk eller pr. fax på 45 46 09 98, således at brevstemmen er Computershare A/S i hænde senest tirsdag den 12. januar 2016, kl. 23.59.

Øvrige oplysninger

Aktionærer kan forud for generalforsamlingen skriftligt stille spørgsmål til dagsordenen eller til dokumenter m.v. til brug for generalforsamlingen. STYLEPIT A/S’ aktiekapital udgør på indkaldelsestidspunktet DKK 78.722.670. Hvert aktiebeløb på DKK 0,1,- giver 1 stemme på generalforsamlingen.

Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til bestyrelsesformand N. E. Nielsen på mobil nr. +45 42 43 33 43 eller til adm. direktør Marc Jeilman på mobil nr. +45 20 35 25 80.

Med venlig hilsen

STYLEPIT A/S


Attachments

Meddelelse nr  46_2015_STYLEPIT.pdf Meddelelse nr  46_2015_STYLEPIT_bilag 1.pdf