FirstFarms A/S gennemfører køb af slovakisk landbrugsselskab



FirstFarms meddelte i halvårsregnskabsmeddelelsen d. 23. august  2007
at have afgivet et  købstilbud på et  naboselskab, der ligger  mellem
aktiviteterne i Agra M.  og Mast Stupava  i Slovakiet. Ejerskabet  af
dette selskab, Mlyn Zahorie A/S, er d.d. overgået til FirstFarms A/S.

Mlyn Zahorie A/S råder over 2.000  ha forpagtet jord, hvoraf 50 %  er
certificeret til  økologisk  drift.  Selskabet  råder  også  over  en
melmølle, der  ligger ca.  50 km  nord for  aktiviteterne i  Malacky.
Møllen  står  for  ca.   3  %  af   Slovakiets  produktion  af   mel.
Mølleaktiviteten  planlægges  dog  afhændet,  idet  forarbejdning  af
primærproduktion ikke indgår i FirstFarms' strategi.

De 2.000  ha., som  selskabet driver,  vil indgå  som en  del af  den
samlede markdrift i Slovakiet, som derved kommer op på 8.300 ha.  Der
forventes derved  at kunne  opnås  synergifordele i  markdriften.  En
oversigt over FirstFarms' eksisterende jordarealer samt Mlyn Zahories
aktiviteter kan ses af side 2 i denne meddelelse.

Opkøbet ændrer ikke  på de  tidligere udmeldte  resultatforventninger
for 2007, men omsætningen forventes at blive øget med ca. 1 mio. kr.


Med venlig hilsen


FirstFarms A/S

Attachments

Kb af selskab i Slovakiet