Fusion af Schouw & Co. og BioMar Holding vedtaget


Fusion af Schouw & Co. og BioMar Holding vedtaget

På generalforsamlingen i BioMar Holding den 15. april 2008 blev forslaget om
fusion med Schouw & Co. godkendt, og på generalforsamlingen i Schouw & Co. den
16. april 2008 blev såvel forslaget om udstedelse af fondsaktier som forslaget
om fusion med BioMar Holding godkendt. 

Dermed er alle nødvendige forudsætninger til stede for, at fusionen af Schouw &
Co. og BioMar Holding kan gennemføres i overensstemmelse med forslaget om
fusion af 12. marts 2008. 

Den endelige tidsplan for fusionen indeholder følgende hovedpunkter:

16. april 2008	BioMar Holding handles eksklusiv udbytte.

17. april 2008	Schouw & Co. handles eksklusiv udbytte.

21. april 2008	BioMar Holding - sidste handelsdag på OMX Nordic Exchange
                   Copenhagen. 

	             Schouw & Co. - sidste handelsdag inklusiv fondsaktier.

22. april 2008 	Optagelse til handel af fondsaktier og aktier i Schouw & Co.
                   ombyttet med BioMar Holding-aktier (det vil sige første
                   handelsdag eksklusiv fondsaktier i Schouw & Co. og første 
                   handelsdag for Schouw & Co.-aktier tildelt BioMar Holding- 
                   aktionærer ved fusionen). 

	             Nettoudbytte til disposition på BioMar Holding-aktionærernes
                   konti. 

23. april 2008	Nettoudbytte til disposition på Schouw & Co.-aktionærernes konti.

24. april 2008 	Fondsaktier tildeles i forholdet 1:1 i VP (efter daglig
                   opdatering). 
                   VP udsender ændringsmeddelelse til Schouw &
                   Co.-aktionærerne. 

	             Fusionskørsel i VP - hver BioMar Holding-aktie ombyttes til en
                   Schouw & Co.-aktie.
	             VP udsender ændringsmeddelelse til BioMar Holding-aktionærerne.

Ved fusionen bringes Schouw & Co.'s beholdning af egne aktier under 5%, ligesom
de øvrige storaktionærers ejerandele ændres. En opdateret
storaktionærfortegnelse forventes offentliggjort den 24. april 2008. 


Med venlig hilsen


Jørn Ankær Thomsen 			             Jens Bjerg Sørensen
Bestyrelsesformand for Schouw & Co. 		Bestyrelsesformand for BioMar Holding



Eventuelle spørgsmål bedes rettet til de to selskabsdirektioner:
adm. direktør Jens Bjerg Sørensen på tlf. +45 86 11 22 22
adm. direktør Nils Agnar Brunborg på tlf. +45 25 50 50 18

Attachments

fbm fusion 16-04-08 dk.pdf
GlobeNewswire

Recommended Reading