Indkaldelse til ordinær generalforsamling i FirstFarms A/S


Bestyrelsen indkalder hermed til ordinær generalforsamling i FirstFarms A/S, CVR: 28 31 25 04.

Generalforsamlingen afholdes tirsdag d. 20. april 2010 kl. 17.00 i:

 

Konferencecentret Hotel Legoland, Aastvej 10B, DK-7190 Billund

 

Dagsorden:

 

1.        Beretning om selskabets virksomhed

2.        Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse og meddelelse af decharge til bestyrelsen

3.        Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport

4.        Valg af medlemmer til bestyrelsen

5.        Valg af revisor

6.        Forslag fra bestyrelsen og aktionærerne

a.         Påkrævede ændringer af vedtægterne som følge af den nye selskabslov

b.        Andre ændringer af vedtægterne som følge af den nye selskabslov

c.         Øvrige vedtægtsændringer

d.        Bemyndigelse til erhvervelse af egne aktier

e.         Bemyndigelse til dirigenten

7.        Eventuelt

 

Ad 4    Alle bestyrelsesmedlemmer er på valg. Bestyrelsen foreslår, at Henrik Hougaard, Lars Thomassen, Kjeld Iversen, Jens Møller og Per Villumsen genvælges.

 

Ad 5    Bestyrelsen foreslår genvalg af KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab som selskabets revisor.

 

Ad 6.a Påkrævede ændringer af vedtægterne som følge af den nye selskabslov. Bestyrelsen foreslår følgende:

1.   I vedtægternes pkt. 5.4, og bilag 6.1(a) pkt. 6.2 (iii) ændres "aktiebog" til "ejerbog" og "aktiebogfører" ændres til "ejerbogfører".

2.   I vedtægternes pkt. 6., 6.1, 6.2 og 6.5 ændres "aktietegningsoptioner" og "aktietegningsoptionerne" til "warrants".

3.   I vedtægternes pkt. 6.1, 6.2, 6.3 og bilag 6.1(a) pkt. 3.5, 4.2 og 4.7, ændres henvisninger til den tidligere aktieselskabslov til henvisninger til den nye selskabslov.

4.   I vedtægternes pkt. 7.2 ændres den nuværende ordlyd, og den påkrævede ejerandel til indkaldelse af ekstraordinære generalforsamlinger reduceres fra en tiendedel til 5 %.

5.   I vedtægternes pkt. 7.3 ændres den nuværende ordlyd, og indkaldelsesvarslet forlænges til højst 5 uger og mindst 3 uger.

6.   I vedtægternes pkt. 7.5 ændres den nuværende ordlyd vedrørende indholdet af indkaldelsen til generalforsamlinger.

7.   I vedtægternes pkt. 7.6 ændres den nuværende ordlyd. Forslaget indebærer, at senest 3 uger før generalforsamlingen gøres indkaldelsen, det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, de dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen, dagsordenen og de fuldstændige forslag samt formularer til stemmeafgivelse ved fuldmagt og ved skriftlig stemmeafgivelse tilgængelige for aktionærerne på selskabets hjemmeside.

8.   Som nyt pkt. 7.9 i vedtægterne indsættes bestemmelse om, at forslag fra aktionærer til behandling på den ordinære generalforsamling skal være skriftligt indgivet senest 6 uger før generalforsamlingen.

9.   I vedtægternes pkt. 8 bliver pkt. 8.3 til nyt pkt. 8.1, og vedtægternes pkt. 8.1 - 8.2 vedrørende møde- og stemmeret erstattes af nye punkter 8.2 - 8.7. Forslaget indebærer følgende ændringer:

   -indførelse af en registreringsdato, der er 1 uge før generalforsamlingen. Registreringsdatoen er det tidspunkt, hvor en aktionærs møde- og stemmeret til generalforsamlinger opgøres

    -ændring af frist for anmodning om adgangskort fra 5 dage til 3 dage

    -indførelse af mulighed for, at fuldmægtige kan møde med en rådgiver på generalforsamlinger, og

    -indførelse af mulighed for at afgive skriftlig brevstemme til bestyrelsen

                 

Ad 6.b Andre ændringer af vedtægterne som følge af den nye selskabslov. Bestyrelsen foreslår følgende:

1.   Vedtægternes pkt. 2 vedrørende hjemsted udgår, da der ikke længere er krav om angivelse af selskabets hjemsted i vedtægterne. De efterfølgende punkter i vedtægterne og henvisninger hertil konsekvensændres.

2.   I vedtægternes pkt. 7.4 ændres ordlyden vedrørende indkaldelse til generalforsamling. Forslaget indebærer, at offentliggørelse af indkaldelsen i et landsdækkende dagblad ændres til offentliggørelse på selskabets hjemmeside www.firstfarms.dk.

 

Ad 6.c Øvrige vedtægtsændringer. Bestyrelsen foreslår følgende:

1.   I vedtægternes pkt. 5.3 ændres "Værdipapircentralen" til "VP Securities A/S" som følge af navneændring.

2.   I vedtægternes pkt. 5.4 ændres "I-NVESTOR DANMARK A/S" til "Computershare A/S" som følge af navneændring, og adressen rettes.

 

Om alle forslag under pkt. 6.a - 6.c bemærkes, at de omnummereres, hvis forslaget om at slette vedtægternes pkt. 2, jf. pkt. 6.b.1 ovenfor, vedtages.

 

Ad 6.d Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsen bemyndiges til, i perioden frem til næste ordinære generalforsamling, at lade selskabet erhverve egne aktier inden for en samlet pålydende værdi af i alt 10 % af selskabets aktiekapital til en kurs, der ikke må afvige mere end 10 % af den på erhvervelsestidspunktet noterede kurs på NASDAQ OMX Copenhagen A/S.

 

Ad 6.e Bestyrelsen foreslår, at dirigenten bemyndiges til med substitutionsret at anmelde det vedtagne samt at foretage de ændringer i det vedtagne, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, VP Securities A/S, NASDAQ OMX Copenhagen A/S eller andre myndigheder måtte kræve eller henstille foretaget som betingelse for registrering eller godkendelse.

 

Vedtagelse af forslagene under dagsordenens pkt. 1 - 5 samt 6.d - 6.e kræver simpelt stemmeflertal. Vedtagelse af forslagene under dagsordenens pkt. 6.a kræver, at én aktionær stemmer for forslaget. Vedtagelse af forslagene under dagsordenens pkt. 6.b - 6.c kræver, at de tiltrædes af mindst 2/3 såvel af de stemmer, som er afgivet, som af den del af kapitalen, som er repræsenteret på generalforsamlingen.

 

Enhver aktionær, som senest torsdag den 15. april 2010 har meddelt selskabet sin deltagelse, og som har modtaget et adgangskort, er berettiget til, personligt eller ved fuldmagt, at deltage i generalforsamlingen. Adgangskort udstedes til den i selskabets aktiebog noterede aktionær eller mod forevisning af en ikke mere end 5 dage gammel depotudskrift fra Værdipapircentralen eller fra et kontoførende pengeinstitut.

 

Tilmeldinger og rekvirering af adgangskort til generalforsamlingen skal være afgivet på selskabets hjemmeside www.firstfarms.dk eller modtaget af Computershare A/S, Kongevejen 418, DK-2840 Holte, telefonnummer +45 45 46 09 99, senest torsdag d. 15. april 2010. Fuldmagter skal være afgivet på selskabets hjemmeside inden for samme frist.

 

En aktionær eller befuldmægtiget kan møde sammen med en rådgiver, når det i forvejen anmeldes som oven for nævnt.

 

Dagsordenen og de fuldstændige forslag samt årsrapport med revisorpåtegning vil frem til generalforsamlingen være fremlagt til eftersyn for aktionærerne på selskabets kontor, Aastvej 10B, DK-7190 Billund, og vil endvidere være tilgængelig på selskabets hjemmeside www.firstfarms.dk. Dokumenterne udsendes tillige elektronisk til enhver noteret aktionær, som har fremsat anmodning herom.

 

Selskabets nominelle aktiekapital udgør på indkaldelsestidspunktet kr. 47.122.410 fordelt på 4.712.241 aktier á kr. 10. Hvert aktiebeløb på nominelt kr. 10 giver 1 stemme.

 

Efter generalforsamlingen serveres en sandwich.

April 2010

Bestyrelsen


Attachments

Indkaldelse til generalforsamling
GlobeNewswire

Recommended Reading