Halvårsmeddelelse 1/1-30/6 2010


Meddelelse nr. 8/2010
Århus, den 30. august 2010


Trifork A/S - Halvårsmeddelelse 1/1-30/6 2010

Trifork følger planen og fastholder forventningerne om en samlet omsætning på
DKKm 140 og et EBITDA-resultat på DKKm 18 for 2010. 

Selskabet har i løbet af 1. halvår 2010 gennemført en optimering af struktur og
processer, hvilket allerede kan aflæses på periodens resultater. 

Trifork nåede i perioden 1/1-30/6 2010 en samlet omsætning på DKKm 72, hvilket
ligger på niveau med det forventede og udgør en omsætningsvækst på 17% i
forhold til samme periode 2009. 

EBITDA-resultatet for første halvår blev på DKKm 9,1, hvilket er en stigning på
175% i forhold til samme periode i 2009 og svarer til de tidligere udmeldte
forventninger. 

Følgende hovedbegivenheder fremhæves for første halvår 2010: 
-	Trifork har haft et gennembrud i markedet for udvikling af mobile
applikationer til såvel 
finansverdenen som sundhedsvæsenet. Kunderne tæller blandt andet to større
danske banker og Lægemiddelstyrelsen. 
-	Trifork GmbH købte 33% af konsulentvirksomheden aragost Trifork AG med
domicil i Zürich-området. Med købet fik Trifork et vigtigt fodfæste i Schweiz. 
-	Ligebehandlingsnævnets afgjorde at Trifork gerne må give kvinder og mænd
forskellige vilkår for deltagelse på JAOO konferencen for at fremme
ligestillingen mellem mænd og kvinder i IT-faget. 
-	I første halvår 2010 blev Trifork godkendt som leverandør af drift- og
infrastrukturopgaver til Udenrigsministeriet. Dette åbner mulighed for en række
spændende nye projekter. 
-	Trifork har leveret flere nye komponenter til det Fælles Medicinkort, så det
nu omfatter en komplet webbaseret brugerflade. Det Fælles Medicinkort muliggør
at patienten selv samt alle relevante læger har adgang til at se patientens
aktuelle medicin. 
-	Trifork har færdigudviklet ”Det Danske Vaccinationsregister” til Statens
Seruminstitut. Systemet går i pilotdrift i 2. halvår af 2010 og bliver
idriftsat i 2011. Det kommer til at rumme alle danskeres
vaccinationsoplysninger og erstatter det gule vaccinationskort. 
-	Trifork har udvidet sit forretningsområde omkring Digital Signatur, Identity
Management og Single-Sign-on, så selskabet nu råder over væsentlige kompetencer
på dette område. 
-	Trifork har skabt en række innovative produkter til de nye fælles
akutmodtagelser på landets sygehuse, hvor, teams af speciallæger og øvrigt
sundhedspersonale står klar døgnet rundt, til at sikre hurtig udredning og
behandling af alle akutte patienter. 
-	Trifork har leveret en væsentlig komponent i det nye, danske Sundhedsdatanet.
Sundhedsdatanettet forbinder alle sygehuse, praktiserende læger, speciallæger
og offentlige myndigheder , så de kan udveksle data om patienter og behandling. 

Med venlig hilsen Bestyrelsen for Trifork A/S

Yderligere oplysninger Administrerende Direktør Jørn Larsen

Attachments

halvarsregnskab 2010_final.pdf trifork_brsmedd_8_2010_v1.pdf
GlobeNewswire