HUMLEBÆK, Danmark, og Minneapolis, Minnesota 29. oktober 2010 — Coloplast har i dag købt Mpathy Medical Devices med hovedkvarter i Storbritannien for et kontant beløb på USD 30m, svarende til 162 mio. kr. med mulighed for en forhøjelse til i alt USD 35m svarende til 189 mio. kr. på kontant og gældfri basis. Mpathy blev grundlagt i 2003 med det formål at udvikle nye løsninger til behandling af stress-inkontinens samt nedsunket underliv hos kvinder - løsninger, der ikke krævede så store kirurgiske indgreb, som de eksisterende behandlinger. Mpathy's kerneproduktlinjer omfatter Minitape® og Omnisure® mod stress-inkontinens samt Restorelle®-serien mod nedsunket underliv. Selskabet opererer på det amerikanske marked og opnåede et salg i 2009 på USD 2,65m. Købet af Mpathy Medical er et vigtigt led i Coloplasts strategi om at opbygge en stærk markedsposition på det godt 2,5 mia. kr. store marked for behandling af stress-inkontinens og nedsunket underliv hos kvinder. Købet tilfører Coloplast: - Stærk produktportefølje inden for uro-gynækologi. Porteføljen består af slynger, mini-slynger samt net til brug ved stress-inkontinens og genopretning af bækkenbund - Stærk varemærkeportefølje, f.eks. Smartmesh® teknologi - Specialiseret amerikansk salgsstyrke inden for uro-gynækologi. Stærkere produktportefølje og specialiseret salgsstyrke "Det er med stor glæde, jeg kan meddele, at Coloplast har købt Mpathy Medical Devices - et køb, der giver store fordele for begge parter,” siger Dave Amerson, Global Vice President, Coloplast Surgical Urology. "Købet af Mpathy styrker vores position på markedet inden for kirurgisk urologi og uro-gynækologi, og de nye produkter vil sætte en ny standard for innovation og patientresultater i hele verden. Vi vil udnytte styrkerne fra begge virksomheder, hvilket giver vores kunder adgang til en endnu stærkere produktportefølje og innovative løsninger til behandling af nedsunket underliv og stress-inkontinens hos kvinder," siger Dave Amerson. Mpathy Medical Devices vil blive integreret i Coloplasts eksisterende urologiforretning, hvilket omfatter en udvidelse af produktporteføljen og oprettelsen af en specialiseret salgsstyrke inden for uro-gynækologi. "Jeg er meget stolt af Mpathys bedrifter", siger James Browning, MD, grundlægger og CTO for Mpathy Medical. "Som en del af Coloplast vil vi bedre være i stand til at levere teknologisk avancerede løsninger til lægerne og forbedre kvindernes behandlingsresultater". Om Coloplast Danske Coloplast udvikler produkter og serviceydelser, der gør livet lettere for mennesker med private og personlige lidelser. I tæt samarbejde med de mennesker, der bruger vores produkter, skaber vi løsninger, der tilgodeser deres særlige behov. Vi kalder det intim sundhedspleje. Vores forretningsområder omfatter stomi, urologi og kontinens, samt hud- og sårpleje. Vi er en global virksomhed, der beskæftiger over 7.000 mennesker. I 2009 åbnede Coloplast det nye nordamerikanske hovedkvarter i Minneapolis, Minnesota. Afdelingen er LEED-certificeret (Leadership in Energy and Environmental Design) og hjemsted for et af virksomhedens tre globale innovationscentre for forskning og udvikling. De andre centre ligger i Danmark og Frankrig. Læs mere om Coloplast på www.coloplast.com. Om Mpathy Medical Mpathy Medical er en hurtigt voksende producent af medical devices, som har udviklet og markedsført en række løsninger til behandling af nedsunket underliv og stress inkontinens hos kvinder. Mpathy Medicals kerneproduktserier - Restorelle®, Omnisure™ og Minitape® - anvendes af kirurger med speciale i urogynækologi, gynækologi og urologi til behandling af stress inkontinens (Stress Urinary Incontinence) og nedsunket underliv (Pelvic Organ Prolapse). Virksomhedens hovedkvarter ligger i Glasgow, Skotland, og de amerikanske aktiviter styres fra Raynham, Massachusetts. Virksomheden har FDA 510(k)-tilladelse til at markedsføre i USA og CE-mærkning i Storbritannien til alle dens medicinske anordninger. Læs mere om Mpathy Medical på www.mpathymedical.com. PRESSEKONTAKT UDEN FOR USA Anders Monrad Rendtorff SVP, People & Communications dkare@coloplast.com +45 4911 1920 Ulla Lundhus Media Relations Manager dkul@coloplast.com +45 4911 1929 PRESSEKONTAKT USA Ayme Zemke Group Director, Public Relations +1 651.789.2235 azemke@beehivepr.biz INVESTORRELATIONER Ian S. E. Christensen Director of Investor Relations dkisec@coloplast.com +45 4911 1301
Coloplast køber Mpathy Medical og styrker dermed sin position inden for behandling af stress-inkontinens og nedsunket underliv hos kvinder
| Source: Coloplast A/S
Recommended Reading
-
Today, 4 December 2025, Coloplast A/S held its Annual General Meeting, at which the following resolutions were adopted: The annual report for the financial year 2024/25 was approved.Distribution of...
Read More -
Notice of Annual General Meeting 2025 The Annual General Meeting of Coloplast A/S will be held on Thursday, 4 December 2025 at 3:30 pm CET at the premises of Coloplast A/S, Holtedam 3 in Humlebæk...
Read More